Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM BEGREBET OG BETYDNINGEN AF POLKEEJENDOMMELIGHBDEN.
amerikaneren fra England liar medtaget den dér siden Elisabetli’s tid
udviklede materielle dådkraft og forstærket den under kampen med
alle de nye og storartede opgaver i den nye verden, medens han af
lagde alt, hvad der væsenlig var betinget ved de soeiale tilstande i
England, som ban vendte ryggen, så at der fremkom en ny folke
karakter med bibehold af ældre elementer og med mange mærker af
det ved sprogsamkveramet bevarede slægtskab.
Lige overfor den historiske foranderlighed i folkeejendommelig
hederne står en vis uforanderlig afhængighed af de naturforhold,
under hvilke folkene leve, og disse forholds videre indflydelse gennem
den derved betingede levemåde, erhvervsvirksomhed o. s. v. Ingen
bctvivlcr, at folk i milde og rige lande få et andet præg, et andet
temperament, end de, der kæmpe med en hårdere og knappere natur,
at bjærgfolk og sletteboere, indlandsfolk med agerdyrkning og kyst
folk med fiskeri og søfart frembyde visse, ofte påfaldende og om
fattende modsætninger i den hele måde, hvorpå de færdes og tage
livet. Og dog vil vel ingen falde på eller forfægte den mening, at
folkene efter forud indplantet drift have søgt de egne, de nu bebo,
og disses natur, men enhver indrømme, at ydre skæbner have ført
dem der hen og derved indvirket på deres livsform. Heller ikke kan
man let overse den betydning, som på den ene side befolkningens
tynde udspreden over store strækninger, hvorved den enkelte familie,
ja det enkelte individ kommer til at leve langt mere ensomt, eller på
den anden side dens tæthed, dens sammentrængen i store og folke
rige stæder har både for fremkaldelsen og næringen af visse sinds
stemninger og retninger og for selve forplantningen af slige ejen
dommeligheder.
En særegen vægt lægges stundum, når der tales om folkekarak
terens oprindelighed og uudslettelige fasthed, på det vidnesbyrd, som
Jøderne i denne henseende skulle afgive. Men det vistnok såre mærk
elige fænomen, som her træder os i møde, kommer på denne måde
slet ikke til rigtig forståelse. Hvad uforanderligheden angår, da frem
træder den væsenlige ejendommelighed hos det nyere Jødedom, den
udelukkende eller dog aldeles overvejende retning på handels-erhverv,
slet ikke hos det jødiske folk, da det bestod som folk. Nu ere Jø
derne slet ikke et folk, sammenholdt ved samliv og sprog-enhed, men
et ved religiøs bekendelse og tradition i den oprindelige semitiske
afstamnings-enhed bevaret samfund, afspærret fra de andre, navnlig
kristelig-curopæiske folk ved gensidige fordomme og hentræugt til
en særlig existens og erhvervsform, i hvilken de selv efterhånden
have uddannet en virtuositet og en gensidig understøttende sammen
hæng, som atter knytter individerne til samfundet, endog hvor det
positiv religiøse grundlag er svækket eller forsvundet, men dog en
negativ stilling til kristendommen bleven tilbage. På hvad der kunde
411
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
