Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
Men vi vende fra denne lille digression tilbage til hovedsagen.
Just fordi folkeejendommeligheden er et sådant yderst sammensat
resultat af de forskelligste, hinanden understøttende eller modvirkende,
små og store indvirkninger, er den så yderst vanskelig at bestemme
og fastholde, udskilt fra det almen-meuneskelige grundlag, som den
overalt kun giver en særlig farve, medens den idelig bryder sig mod
det rent personlige og individuelle. Den behersker derfor heller ikke
nær alle klasser af folket med samme magt; både en höjere og friere
dannelse og hyppigere berøring og varigt samkvem med andre folk
göre her deres indflydelse gældende.
Det vil da nu aller først efter denne opfatning være klart, at der
ikke i den historisk og tilfældig uddannede folkeejcndommelighed,
bagved hvilken ligger det menneskelige væsens naturlige og almind
elige kærne, findes noget, der i det riugestc indenfor den samme
hovedraces grænser adskiller folkene som mere eller mindre af for
synet benådede og udvalgte, eller forkastede og dömte til ringere
rang, om der end hos hvert enkelt folk i dets nuværende tilstand
fremtræder et eller andet mere eller mindre heldigt eller uheldigt
træk. Ganske særdeles forkasteligt er det, når man vil indbilde et
enkelt lidet folk af et par millioner, at det er i besiddelse af særlige
store fortrin og en ejendommelig kaldelse. Ti denne forestilling inde
holder en stærk miskendelse af Guds og forsynets forhold til hele
menneskeheden; og man kan lige overfor sådanne forkertheder, som
her i Danmark stundum i denne retning ere fremtrådte fra Grundt
vig og Grundtvigiansk side, kun ydmygt bede Gud at tage denne
hovmodets og forfængelighedens beskæmmelse bort fra vort elskede
folk. Når omvendt store og mægtige nationer stundum tale hovmodig
om deres kultur-mission o. desl., da må det skarpt fastholdes og
udtales, at sådanne missioner ikke tilfalde dem på grund af åndelige
fortrin, men kun på grund af deres talrighed og magtstilling i
han fandt dens væsen i at repræsentere »ligevægten» ved stavelses-forholdet mellem fodens
to bestanddele (arsis og thesis), hvorved kun var det uheld, at arsis snart var lig
med thesis i tidslængde, snart akkurat dobbelt så lang.
Efterligningens og den ved efterligningen dannede vanes magt over menneskene
fremtræder måske intet steds tydeligere end i sproget, også i det uddannede og be
fæstede; og det er lærerigt at se, hvorledes man undertiden her søger at give dens
produkt en vis selvstændig betydning og berettigelse. Jeg tör indgå et höjt væddemål
på, at man i intet dansk skrift för 1873, med undtagelse måske af en skødesløst over
sat roman eller bladartikel, vil finde germanismen »til tider» (zu Zeiten) for det danske
»undertiden». Nu har denne pålistet sig et par ansete forfattere, derimellem også biskop
Martensen, og det er for øjeblikket både hos herrer og damer moderne og anses for et
tegn på dannelse ret hyppig at sige »til tider». Tillader man sig nu en bemærkning
herved, mødes man med en overlegen forsikring om, at dette udtryk har sin særegne
betydnings-nuance, der slet ikke udtrykkes ved »undertiden». Forklaringen af denne
nuance falder imidlertid ikke blot höjst forskellig og uklart ud; men det hele opløser
sig i sin fulde tomhed, når man bemærker, at denne nuance ikke blot ikke føltes som
trængende til en betegnelse for få år siden, men at vedkommende nu slet ingen brug
have for det gammeldags »undertiden» med dets betydning, men overalt sige »til tider»,
så at de dog kun have ét udtryk uden betydnings-forskel.
414
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
