Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NOKDISK TIDSKRIFT.
ståeligc sætninger for en uforberedt mængde, følger af sig selv. Lige
så lidet er det herved benægtet, at visse, f. ex. historiske eller prak
tiske videnskabelige opgaver kunne ligge et vist folk i det hele eller
ien vis tid nærmere til pleje og fremme end andre. Men uår man
ligeledes har sagt, at de enkelte folk fornemmelig burde dyrke de
videnskaber, hvortil de særlig vare oplagte og dannede, da ligger heri
en meget betænkelig vildfarelse. Intet folk og intet individ på folkets
vegne kan bedömme, til hvilken videnskab folket er oplagt eller ikke,
af den gode grund, at der ikke blot mangler tilstrækkelige data til
at bygge dommen på, men fordi hele tanken om sådanne særlige
anlæg for visse videnskaber strider imod den hovedsætning, at men
neskeånden hos ethvert folk har trang til og krav på den hele sand
hed, må og skal samle alle dens stråler. Det går lige så lidet an at
opstille folk, der kun ere egnede for historisk videnskab og ikke for
natur-erkendelse, eller omvendt, som fra et kristeligt standpunkt at
opstille folk, der egne sig for kristelig tro, og folk, der ikke egne
sig derfor, eller som kun kunne fatte en vis side af troen. Visselig
ere, i følge den menneskelige ånds bevægelse igennem det enkelte
til det hele og denne bevægelses afhængighed hos de enkelte af givne
impulser, ikke alle åndelige og videnskabelige retninger til enhver
tid hos ethvert folk ligelig genstand for opmærksomhed og interesse,
lige kraftig og heldig bearbejdede; hos små folk må endogså betyde
lige oscillationer heri finde sted. Men heraf følger slet ikke, at ævnen
til at optage og fremme den for øjeblikket hvilende retning ikke er
til stede og kan vækkes til fuld kraft. Man lader sig skuffe derved,
at man hæfter blikket på enkelte tidsafsnit og glemmer, efter hvor
lange perioder de åndelige bevægelser hos folkene må måles, hvor
let det derfor kan hændes, at tidens fylde endnu ikke er kommen
eller måske endog for længst er forbi for de ytringer og retninger,
som man savner hos dette eller hint folk ikke at tale om, at det,
der hos et folk af mange millioner fremtræder i stort omfang, hos et
lidet folk kun kan vise sig i adspredte fænomener, der næppe få plads
til at udfolde sig. Den ene Spinoza fylder for Holland lige så meget
som mange flere epokegørende filosofer for Tyskland. Men for ikke
atter at fremdrage filosofien og modsætningen imellem deres dom, der
dvæle i beundringen for den ved navnene Fichte, Schelling og Hegel
betegnede spekulation, og den vurdering af denne spekulations frugt,
der nuorastunder gör sig gældende i vide kredse i Tyskland selv (om
end i form og udtryk stærkt mindende om selve hin spekulation), vil
jeg her blot nævne raathematiken. Næppe nogen, navnlig af dem
der tro at kunne fordele videnskaberne mellem folkene efter disses
natur-anlæg, vilde have fundet det synderlig påfaldende eller stødende,
hvis i det sidste decennium af forrige og det første af nærværende
århundrede en Franskmand, henvisende til navne som Lagrange,
416
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
