Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM BEGREBET OG BETYDNINGEN AF FOLKEEJENDOMMELIGHEDEN.
Lacroix, Laplace og andre, havde kaldt matheinatiken une science émi
nemment franpaise. Men så kom Gauss, Jacobi og andre og stillede
Tyskland fuldstændig ved siden af Frankrig, måske en tidlang over
det. De nordiske folk havde vel frembragt mange dygtige og kund
skabsrige mathematikere, men hidtil ingen, hvis navn havde plads i
videnskabens historie som et fremragende mærkepunkt: da kom fra
Norge Abel og tog rang imellem de første ved arbejder, der kun
udfyldte få ungdomsår.
Ligesom der stundurn fejles ved at fradömme dette eller hint
folk anlæg for en vis videnskab, således ere heller ikke de domme,
hvorved der tillægges enkelte folk en ganske særlig begavelse i denne
eller hin retning, sikrere begrundede. Fordi den for en ny, fra Syden
kommende kultur vigende oldnordiske dannelse trak sig tilbage til
Island og her på den afsides ø bevarede sig længere og i hjemlig
form fredede om minderne og nedskrev det oplevede, har man med
uret gjort Islænderne til et særligt for historieskrivning anlagt folk.
Det er for at nævne et exempel, der mere angår en særlig lære
nemhed end en egenlig videnskabelig retning blevet en temmelig
almindelig udbredt sætning, at individer af den slaviske stamme, Russere
og Polakker, med særlig lethed tilegne sig fremmede sprog. Jeg er
bange for, at der ved den iagttagelse, hvorpå denne dom grundes,
hverken er taget tilstrækkeligt hensyn til den store trang for hine
individer til under de givne kulturforhold i samkvemmet med Yest-
Europæcrne at tilegne sig disses sprog, eller til den i Rusland og
Polen i aristokratiske og overhovedet rige familier, i det ringestc i en
vis tid brugelige undervisnings- og opdragelsesmåde ved fremmede
huslærere og med særlig bestræbelse for tilegnelse af fransk eller tysk
sprogfærdighed og denne færdigheds uddannelse ved rejser og langt
ophold i udlandet 1).
Ethvert folk bör gå til åndeligt og videnskabeligt arbejde, til
forskningen efter sandhed og erkendelse i alle retninger, med fuld
og übetinget tillid til at have det samme hele kald, som ethvert andet
folk. De öjcblikkelige betingelser kunne i følge vane og tradition,
i følge undervisningens indretning, i følge de hjælpemidler, som haves,
være forskellige: manglerne heri må bekæmpes med frejdigt mod.
Men vil man sige kunsten i det ringestc. den bildende
kunst, har dog og bör have sin nationale og ejendommelige skikkelse
og stræben hos ethvert folk. Hertil svarer jeg gærne ja, men kun
med en bestemt forklaring og begrænsning af meningen hermed.
’j Jeg erindrer at have læst i »Souvenirs de M:tne Récamier», at ved opførelsen af
franske skuespil i de diplomatiske kredse i Eom, medens Chateaubriand var ambassadør
dér, vare medlemmerne af det russiske gesandtskab, herrer og damer, de eneste, hos
hvem ikke det mindste mærke af deres fremmede fødsel lod sig opdage. Denne notits
kan man bruge for og imod mig.
417
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
