Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
Den kunstneriske følelse af skönhed, af dens fremtræden i former,
bevægelser og farve, sansen for det karakteristiske og betydningsfulde
i ydre genstande og handlinger vækkes og næres naturlig ved det
nærmeste og hjemlige, den får i iagttagelsen og fremstillingen deraf
sandhed, inderlighed og sikkerhed; og kunstens frembringelser finde,
når de ere fremgåede af denne kilde, virkelig forståelse og tilslutning
af dem, der af omverdenen modtage de samme indtryk. Dette gælder
lige så fuldt om den menneskelige skikkelse som om den ydre natur,
om skov og sø, lige så vel om det daglige livs færd og scener som
om kamp og bedrift. Den hjemlige historie giver kunstneren et stof
i handlinger og personer, for hvilket han har en naturlig sympathi,
som han kan kende og forstå i dets helhed og sammenhæng, og som
kan opfattes af beskueren på samme måde. Heraf fremgår ad natur
lig vej en i opfatning, stof og behandling national kunst, men som
slutter og støtter sig til skönheds- og formsansen i dens hele alminde
lighed og fylde og derfor ikke ængstelig og skarpt, overhovedet ikke
i følge reflexion, afgrænser sig. Al bestræbelse i kunsten, der ikke
umiddelbart gribes af det hjemlige og dvæler i glæden derved, men
går ud på at opsøge og fremstille det i følge dets særegenhed og for
dennes skyld, er skæv og fører på afveje. Heller ikke udelukker den
naturlige hengivelse til det nærmeste, at en kunstner-individualitet i
følge sin egen retning og omstændighedernes påvirkning først ret får
öjet op for skönheden og naturens fylde i skikkelser, der ligge uden
for hjemmet. Om han i bearbejdelsen af dette stof efter dets ejen
dommelige betingelser endda kan finde fuld vurdering og göre et
sandt og dybt indtryk hos sine landsmænd, kan stundum blive tvivl
somt; men det folk, af hvilket Thorvaldsen er fremgået, må ikke være
snæverhjærtet i sin kunstopfatning.
Men hvorledes forholder nu endelig en sådan betragtning af
folkeejendommeligheden, der frakender denne enhver normativ be
rettigelse og overalt stiller den under det alraen-mcnncskeligcs ideal
og lov, sig til nationalfølelsen? Kan en levende og dyb national
følelse virkelig bestå og forenes dermed? Jeg svarer ikke blot med
den aller störste bestemthed ja på dette spörgsmål, men jeg siger, at
en hovedbetingelse for nationalfølelsens fulde styrke og navnlig dens
sikkerhed for ikke at blive uklar og tvivlsom i sig selv er, at den
befris for enhver indblanden af vurdering, af den forestilling, at man
skal elske sit folk, fordi det har disse eller hine fortrin. Vi fordre
jo dog hos alle folk uden forskel fædrelandskærlighed som en dyd,
og hvorledes kan den da have en sclvvurdering til grund ? Og dog
er sand fædrelandskærlighed og nationalfølelse såre langt fra at være
ligegyldig for folkets beskaffenhed, dets dyder og dygtighed eller dets
mangler. Fædrelandskærligheden og nationalfølelsen have deres rod
418
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
