Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NIELS HENRIK ABEL.
VI.
Abel og Gauss.
Imidlertid var tiden inde til at fortsætte reisen. Turen til Frei
berg var kun at betragte som en udflugt fra Berlin, og den oprinde
lige tanke havde ogsaa været at vende did tilbage; dette blev der dog
intet af. Göttingen, der var det egentlige raaal for Abels studieophold
i Tydskland, var det nu atter hans agt at besöge; men til dette sted
havde han ligesaalidt som tidligere nogen lyst at komme.
Vi have omtalt den skyhed, maaske endog det nag mod Gauss,
der under denne periode havde bemægtiget sig Abel. Det er et træk,
der vel ei bör tildækkes som en betydningsløs detalj. I forbindelse
med hans forstemthed og trang til kammeradsligt samliv, var det en
medvirkende grund for, hvad allerede var foregaaet, og hvad ogsaa
senere skulde ske. Og vistnok, mangt og meget skulde uden dette
været anderledes.
Rimeligvis var det ogsaa saa i udviklingens gang for ham selv
det bedste. Hvad der manglede ham paa hans studievei, og som han
paa anden maade ogsaa bedre fandt, var först et nedlagssted for sine
arbeider og ligestemte videnskabelige venner, med hvem han frit
kunde udvexle sine tanker. Ideer og impulser tiltrængte han ingen
lunde. Tvivl skulde maaske ogsaa været opstaaet, saafremt den op
rindelige plan var bleven fulgt, om hans arbeiders rette forhold til de
Gaussiske.
For lang tid tilbage havde denne geometer gjort vigtige opdagel
ser inden disse’ ”transcendent-funktioner”, der senere ere bievne saa
gjennemforskede af Abel og Jacobi. Disses optræden hindrede ham
imidlertid fra i större fuldstændighed at udarbeide sine undersøgelser
og at publicere deres resultater, saaledes som han havde tænkt at
gjöre det i et större værk: Abel navnlig var kommen ham i for
kjobet.
Særdeles mærkeligt er det saaledes allerede, hvad herom heder i et
brev til Schumacher, saagodtsom ved aarhundredets begyndelse, den
17:de September 1808: ”Maaske kunde jeg være i besiddelse”, siger
han, ”af sandheder, der kunde tjene til en afgjörelse i denna sag. For
mig har det ved integralregningen altid været meget mindre interes
sant, hvor det kun kom an paa en substitueren, transformeren o. s. v.,
kort paa en mekanismus, som med en vis dyglighed maatte blive at
haandhæve for at reducere integraler til algebraiske, logarithmiske eller
cirkulære funktioner, end den nöicro og dybere betragtning af saa-
Nordisk Tidskrift. 1879.
453
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
