Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordisk tidskrift.
danne transcendent-funktioner, der ikke lade sig tilbageføre til hine.
Med de cirkulære og logaritlimiske funktioner vide vi nu at orngaaes,
som med 1 gang 1, men den herlige guldgrube, som det indre af de
höiere funktioner indeholder, er endnu fast et Terra Incognita. Jeg
har forhen arbeidet meget derover og vil engang give et eget stort
værk derover, hvorom jeg allerede har givet et vink i mine disq.
arithm. p. 593. Man geraader i forbauselse over den yppige rigdom
paa nye, höist interessante sandheder og relationer, som deslige funk
tioner frembyde (hvorhen blandt andet ogsaa de henhöre, ved hvilke
rektificeringen af ellipsen og hyperblen hænger sammen)”.
Betænker man, hvilket indhold der ligger i disse ord, udtalte ved
et saa tidligt tidspunkt af den i sine ytringer altid saa varsomme
lærde, og sammenholder man hermed senere betydningsfulde udtalelser
samt hvad iövrigt vil kunne sluttes fra hans værker, saa er det visse
lig ikke überettiget at sige, at hvis Abel fra begyndelsen af sin studie
reise havde taget sit ophold i Göttingen (hvorhen han aldrig kom)
saa skulde til hans videnskabelige navns forringelse, ei uden tilsynela
dende vigtige grunde, kunne være nævnt et umiddelbart befrugtende
samvær med Gauss. Herfra turde han altsaa som den talentfulde di
scipel, der udformer og fuldforer, hvad hans mester har begyndt, have
öst sine bedste ideer.
Ligesom ingen personlig beröring fandt sted mellem Jacobi og
Abel, var heller ikke noget saadant tilfældet mellem Abel og Gauss.
Ideer gik om i tiden, der tidligst kom til modenhed hos denne, men
först bragtes frem og fuldstændigere udnyttedes af Abel. I fortrinlig
grad ogsaa, skjönt vel noget ringere af Jacobi, der dog hurtigt vidste
at indhente sine forgjængere, og som kort efter, ved Abels bortgang,
som den tilbageblivende enestyrer skulde lede den følgende udvikling.
Men noget umiddelbart discipelforhold var intetsteds tilstede.
Selv til videnskabsmænd af ringe rang som en Degen vare de
omsvævende ideer komne ned, og han var en overförer af dem, som
vi saa, i en dunkel og übestemt form, til den unge elev af Christiania
kathedralskole. Om de have udbredt sig fra et enkelt og klarere cen
trum, eller om de uafhængigt havde dannet sig mangesteds, fordi ti
den dertil var forberedt, er et spörgsmaal, der vel ikke saa let kan
afgjöres.
Denne uvillie mod Gauss (ligesom senerehen ogsaa mod Cauchy)
havde dog intet væsentligt at gjöre med dennes stilling som den höit
opragende videnskabsmand. Han anerkjendte hans usædvanlige for
tjenester, vel uden overstrømmende ros, men dog med ligefremhed;
og trods en indre modstræben mod hans person, hvem han forestillede
sig som aldeles utilgjængelig og indtagen af aandeligt hovmod, med
gav han, at han ”vistnok var et stort geni.” Ligeoverfor Cauchy, mod
hvem han nærede en lignende animositet, udtaler han i grunden den
454
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>