Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIPT.
der kan give den enkelte et forrang i det store, indeslutter ogsaa in
genlunde et fortrin i enhver særlig retning.
Kun i den forstand fandt Abel sig, i sit forhold til disse storhe
der, altsaa trykket, som den fra smaa og trange forhold kommende
unge mand, varmt og höit tænkende som han var, fölte sig koldt og
nbehagelig berört af den ligegyldighed, hvormed de oversaa hans übe
mærkede existence og den gjerning, som den desuagtet indesluttede.
Det for hans gemyt saa vigtige personlige tilknytningspunkt manglede
mellem ham og dem paa saa mange maader næsten ganske; og han
besad ei, ligesaalidt som han tilstrækkeligt kunde tilegne sig den,
denne ”paagaaenhedens” gave, der skulde banet ham veien. Mismodig
og forstemt kastedes han da tilbage paa sig selv, paa nogle faa til
gjængeligere studiefæller og paa et livligt kammeradsliv mellem for
dringslöse venner.
Som ung student, der endnu var paa den förste begyndelse af sin
bane og ikke ret havde fölt den kraft, han eiede, vaktes han vel og
saa snarere til en lige ind mod personligheden selv rettet begeistring
end nu. Han sluttede sig med liv til Degen, ”den pudsigste mand,
du kan forestille dig”, ”en djævel”. Skjönt vel ellers uden betydning
som mathematiker, var denne dog en ideernes, om end de uklare
ideers mand, og uden indflydelse var han vistnok derigjennem ikke
paa den unge Abel og hans fremtid. Derhos var han jo, hvad der var
mere end alt for denne sidste, den hjerteligt imødekommende Degen.
Med synlig velvillie taler han senere ligeledes om den gamle Le
gendre, der dog strax glemte ham og aabenbart en tidlang miskjendte
ham; saa og om andre tidens notabiliteter. Men ligeoverfor disse,
som han mente, af en dobbelt ringmur af ”stolthed” omgivne geometrc
som en Gauss og Cauchy hvem man ei kunde komme nær uden
en ”blokade” ligeoverfor disse fölte han sig, med sin varme og
vel noget tandre natur, tilbagestödt. I bevidstheden om, hvad han var,
skjönt en fremholden af sin egen person end ikke leilighedsvis kan
mærkes, var der uden tvivl herimod noget, der reiste sig i ham til
modstand. Og hvad han indesluttede der for alle, fandt da stundom
et sideudbrud i et bittert ord.
Den omgangskreds af ældre, hvortil han hörte, var vel selvfølge
lig heller ikke saa enthusiastisk Gauss-stemt som berlinerungdommen.
Sjelden er det derhos, at ikke den stigende ros og berömmelse, i det
den gaar over sine bredder, fremkalder modsigelser. Indenfor den
Crelleske kreds blev derfor saa naturligt en og anden gang ogsaa den
anden side fremholdt; og det hed da om Gauss: hans foredrag var slet;
og at han ”es macht wie der Fuchs, der wischt mit dem Schwanze seinc
Spuren im Sande aus”. * ”Grelle siger”, beretter Abel, ”at alt hvad
* Citat af Hansteen i anledning af den nævnte bemærkning i brev fra Abel.
456
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
