Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NIELS HENRIK ABEL.
mest smigrende kompliment, i det han karakteristiskt siger, at han er
dm som forstaar, hvorledes mathematiken skal behandles.
Om dem overhovedet, mod hvem han personlig var ugunstig
stemt, udtales udenfor en leilighedsvis og let henkastet opposition
med Gauss-sværmeriet intet ord til deres videnskabelige forkleinelse.
Tvertom, hvorsomhelst han i bestemte udtryk ytrer nogen mening, er
den blot til fordel, hvor rimeligt det end kan være, at et saadant for
hold kan have trykket noget ned hans dom om dem som mathematikere.
Ingen tænker, hvis liv gaar med for at söge efter sandhed, kan heller
blive überört af dennes magt, fra hvilken kilde den end kommer, og
ei undgaar han at maatte yde den (og den, der med möie bringer den
for dagen) en vis beundringens tribut. Trods alt mellemværende har
saaledes Abel vistnok heller ikke undladt at give Gauss modstræ
bende, om man vil men dog, som nævnt, med ligefremhed, hvad
ham af ære tilkommer. Men en personlig tilknytten fulgte ikke der
for med.
Endnu mindre lod han sig selvfølgelig rive med af hine skarer
af uselvstændige beundrere, hos hvem ei saameget aandig glæde over
ethvert nyt tilkjæmpet fremskridt var den drivende kraft, som snarere
afstanden, det mystisk dunkle, samt det voxende ry og rygte. Denne
fantasiens lette dyrkelse var ham tilvisse, og saa meget mere her, imod;
og ei heller berörtes han i denne sag patriotisk som en tydsk stu
dent. Den ”forgudelse” derfor, for hvilken den store Göttinger-geome
ter blandt de ”unge mathematikere i Berlin”, og forövrigt ”overalt i
Tydskland”, var bleven gjenstand, var saaledes noget, hvortil han usym
pathetisk var et vidne.
Trods den beskedenhed, der i en saa udmærket grad kommer
tilsyne i Abels udtalelser, vilde det ogsaa, paa det höidepunkt han nu
allerede indtog (forud for tidens anerkjendelse) været unaturligt at tænke
sig ham som i nogensomhelst grad overvældet selv af saadanne videnska
bens rangsmænd. Paa sit eget feldt gik han jo i spidsen for tidens
forskning, og ingen videre end han; som tænker var han deres lige.
En derhos af de faa udvalgte, der udaf sig selv begreb, hvori en
aandsstorhed som den hos en Lagrauge, en Laplace, en Cauchy og de
res ligemænd bestod, og ikke mindst hos Gauss denne mathemati
kernes fyrste, som han maaske ei med uret er bleven nævnt skat
tede han nödvendigvis höit, som vi ogsaa vide, deres ærerige gjer
ning. Men intetsteds ser man ham i utilbörligt vidtgaaende og sit
eget værd opgivende lovord at falde tilfode, som en underordnet aand,
under disse videnskabens længe anerkjente förere.
Ej heller tilkjender han nogen, Gauss deri iberegnet, for sig selv
alene at være ”et indbegreb af al mathematisk fortræffelighed”. Den
sum af dygtighed som lærd og forsker, som fremstiller og som lærer,
455
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
