Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Literaturöfversikt.
Atlas till Sveriges odlingshistoria af N. M. MANDELGREN. Afdelningen; Bostäder och
husgeråd, häft. I—II med 20 plancher eller 445 ritningar, jemte tillhörande text; Stock
holm 1877 (Ivar Häggström).
Det er af interesse at lægge mærke til den forandring, der er foregået
med historieskrivningen siden begyndelsen af dette århundrede. I overens
stemmelse med de nye idéer, der kom til gennembrud i den franske Revolu
tion, har den historiske granskning lidt efter lidt skiftet opgave, har sprængt
de nedarvede skranker og forflyttet sit tyngdepunkt i forhold til de ny-er
hvervede, vidtstrakte områder. Det er ikke længer blot kongernes virksomhed
og de vekslende politiske forhold, der ere genstand for dens opmærksomhed;
blikket har udvidet sig til folkene selv, og man har fattet, at et folks liv
ikke indskrænker sig til dets krige og fredsslutninger, men giver sig til kende
i en sum af ytringer, der strække sig fra det mest ophöjede til det rent dag
ligdags. Ved denne opdagelse har historieskrivningen vundet en inderligere
forståelse af sig selv. Den opfylder først ret sit kald som virksomt led i
kampen for fremskridt, når den på alle områder fremstiller os fortidens liv,
pegende på hindringerne, æggende til fremgang. Og den følger først sin
dybeste drift, når den skænker erindringens udødelighed det höjeste, som
den formår at yde de slægter, der gik forud ikke blot til de enkelte ud
kårne, men til alle disse utallige, der trolig i det små udrettede deres tids
gerning, byggede med på den grund, hvorpå efterslægten hviler.
Virkningerne af, at historieskrivningen således indenfor sit område har
ophævet kongernes enevælde og krigerstandeus særrettigheder, have ytret sig
i en frodig fremvækst på forhen golde steder. To videnskaber ere vågnede til
nyt liv: arkæologien og kulturhistorien. Arkæologien omfatter hele det uhyre
opland, som historien har vovet at inddrage, skönt intet kongenavn og ingen
beretning om krig eller fredsslutning er os bevaret fra hine dage. Kultur
historien behandler folkenes egenlige liv, således som det har udfoldet sig
indenfor de rammer, som de politiske begivenheder tjæne til at afmærke.
Denne revolution indenfor den historiske granskning har været af gennem
gribende betydning for de nordiske lande. Deres deltagelse i den blot politiske
historie kan i følge sagens natur kun anvise dem en lidet fremtrædende
plads i det store hele, men på disse nye vilkår vokser værdien af det bi
drag, som de formå at yde. Ikke som om de skulde særlig have gået i
spidsen for den kulturhistoriske udvikling og derfor have krav på opmærk
somhed. Fremskridt og udvikling have i den historiske tid kendelig nok fulgt
sollysets vej fra øst imod vest og kun langsomt hævet sig mod nord. Men
det, der giver Skandinavien dets betydning, er netop dets fjærnhed fra midt
punktet, dets sene udvikling, der tillader os her i friske træk at aflæse en
andensteds for længst forsvunden kultur.
Det er bekendt, hvorledes nordiske videnskabsmænd i dette århundrede
have benyttet disse gunstige forhold og skabt et grundlag for den arkæologiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
