Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
videnskab, der næppe vil kunne forrykkes. En lignende opgave stiller kul
turhistorien til de nordiske forskere. De gunstige vilkår ere her de samme
som bist. Indenfor Nordens enemærker iindes den dag i dag de tydelige
spor af hine folkeslag, der brød ind over Europa på folkevandringernes tid,
men hvis sydlige afdelinger, skönt sejrende, bukkede under for den romerske
dannelse. Forholdene i Norden have ikke blot bevaret disse træk friske,
men på mangt et punkt betinget en fyldigere forståelse af hine naturfolk,
ved århundreder igennem at frede om en jævn og selvstændig udvikling af
deres ejendommelige kultur.
Det er da den opgave, at blive vore forfædres levevis og tankesæt be
vidst og derigennem sprede lys ikke blot over vor egen men over en stor
del af Europas historie, som forholdene anvise os. Udviklingen i Norden
har mere end blot stedlig betydning: den er prøven på den vej, som et livs
kraftigt folk under de i Europa givne betingelser naturlig måtte tilbagelægge,
altså efter al sandsynlighed forbilledet for ikke blot hvorledes vore stamme
brødre mod syd vilde have udviklet sig, hvis de ikke vare bievne åndelig be
sejrede af Domerne, men tillige vistnok i det mindste i de store træk
for selve den græske og romerske ældste udvikling i hine tider, om hvilke
vi kun vide så lidet. Vilkårene vare jo overalt omtrent de samme: et råt
men kraftigt folk indvandret i et skovklædt land med tempereret klima, hvor
det efter let at have overvundet den oprindelige befolkning skulde, fængslet
af landet, selv fængsles til pletten, for som agerdyrkere at skride fremad til
en hidtil ukendt kultur. Det var naturligt, at under sådanne forhold måtte
ikke blot boliger, føde, redskaber blive omtrent de samme hos de ens stillede
folk, men tillige digtekunst, retsbegreber, religiøse forestillinger. Først lidt
efter lidt udviklede forskellene sig, og de éngang jævnsides løbende spor
spredtes i bestemt adskilte retninger.
Det er bevarelsen af disse simple oprindelige former, der udgör Nordens
styrke. De findes ikke blot i vore ældste mindesmærker, legemlige som ånde
lige, men de forplante sig den dag i dag på mangt et punkt ned til nu
tidens forhold og påtrykke disse deres særpræg. I bygningsformer, i sæder
og skikke, i overtro lader sig påvise mange kun lidet ændrede bestanddele af
vore forfædres eje. Opmærksomheden overfor dette arvegods er med rette i
stadig stigen. (Se f. ex. Hyltén-Cavallius: Wärend och Wirdarne, I—II).
Det nyeste betydelige skrift i denne retning, som vi her skulle omtale,
stiler höjt. Hr. Mandelgren har foresat sig intet mindre end gennem afbild
ninger, ledsagede med forklarende text, at give en udsigt over Sverigs hele
civilisatioushistorie. En opgave af en så omfattende natur kunde på forhånd
synes umulig at løse. Det foreliggende forsøg lærer os at tro på muligheden.
De to udkomne hæfter omhandle boligerne i Sverig og give gennem
henved 500 fortrinlig udførte afbildninger en udsigt over boligernes udvik
ling fra den første begyndelse indtil omkring år 1600, eller om man så
vil indtil vore dage, for så vidt man blot tager hensyn til træ- og bindings
værks-bygninger. Hr. Mandelgren følger den raethode, som naturvidenskaberne
for længst have godkendt: at lade virkeligheden selv tale. Han indlader sig
ikke på at bestemme bygningernes idé, for derudfra at konstruere disses mulige
former; han går praktisk til værks og viser os det störst mulige antal gen
givelser af virkelige bygninger, og lader disse i deres simple overbevisende
sprog klare os udviklingens gang. Tilsyneladende indordner han sig ikke under
tidsfølgen, i virkeligheden fastslår han denne med fornyet vægt. Idet han
næmlig viser os bygninger fra det 16de århundrede ved siden af andre af
langt nyere datum, lærer han os at forstå bygningsformernes ælde uafhængigt
af den enkelte bygning, hvori de findes anvendte. Han opruller et billed
472
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
