Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LITERATURÖFVERSIKT.
for os, hvor vi følge disse formers udvikling fra den første simple begyndelse
indtil nutidens vel-indrettede bøndergårde og købstadhuse. Det, som herved
uvilkårlig gör et stærkt indtryk, er at se, hvorledes endnu i vort århundrede
indenfor samme riges grænser alle overgangsleddene findes repræsenterede.
Ejlert Sundt har for Norges vedkommende vist, hvorledes Vikinge-tideus røg
stuer endnu trives i samlag med moderne bygninger; Mandelgren har ved at
inddrage Lappernes usle huse i undersøgelsen vundet op til de råeste, mest
primitive former.
Forfatteren taler kun lidet, han lader helst sine afbildninger føre ordet.
Men hvor han bryder tavsheden, have hans bemærkninger også særlig inter
esse. Af de i forordet trykte breve fra franske videnskabsmænd, hvis udtalel
ser om værket han har indhentet (texten er skreven både på svensk og fransk),
fremgår det, at flere af disse især have følt sig slåede af den lighed, som
påvises mellem oldtidens gravhöje og de nulevende Lappers huse et bevis
for, at de dødes boliger i sin tid have været indrettede i overensstemmelse
med de levendes. Et andet punkt, der har fortrinlig krav på opmærksomhed,
er forfatterens påvisning af de to ældste nordiske bygningsformer: det kegle
formede tag (omtrent som en iskælder i Danmark) og det firkantede rura
med fladt tag. Han udleder disse to former af de i naturen selv givne til
flugtssteder: grantræet med sine rundt nedhældende grene, og klippehulen.
Han viser os, hvorledes Lappernes boliger endnu den dag i dag minde om
denne anvisning, som naturforholdene have givet. I forbindelse hermed kunde
det have interesse at lægge mærke til, hvad F. Meldahl alt har henledt op
mærksomheden på: at den østerlandske kuppel, der i bygningskunstens historie
tilsyneladende opstår så pludselig og fuldt færdig, i virkeligheden er forberedt
vistnok årtusender igennem ved anvendelse i de mest forskelligartede halv
vilde folkeslags kuppelformede hytter. Turde vi som forbillede for disse
kuppelhytter betragte Sydens hvælvede bladkroner, hvis slanke grene og store
blade selv afgav materialet til opførelsen af efterligninger, ligesom granens
strittende grene ypperlig kunde tjæne til skråliggere ud fra en fælles stiver,
så havde vi natur-oprindelsen given til de tre tidligste og mindst sammen
satte bygninger: keglen, kuppelen og den fiadtakte stensætning. Alt, hvad
vi nu kunne iagttage hos vilde folkeslag, synes næmlig at tyde på, at taget
har været de ældste bygningers første bestanddel; først lidt efter lidt synes
boligerne at være til vejrs, idet væggene have begyndt at dannes som
bærere for keglen og kuppelen, hvorved pladsen i hytten betydelig forøgedes,
uden at dens jordomfang derfor blev större. Først lidt efter lidt dristede man
sig til at lade den fiadtakte stensætning, der dækket med jord lignede en
gravhöj, ryste jorden af sig og skyde op som en selvstændig firkantet bygning.
Jo mere man får at vide, jo flere idéer der vækkes, des mere vågner
lysten til at spörge videre. Forfatteren er ikke altid imødekommende over
for denne trang. Der er enkelte punkter, hvor man måske vil finde ham alt
for ordknap. Yi skulle exempelvis nævne behandlingen af forholdet mellem
ildstedets udvikling og husrummenes voksende antal, og af overgangen fra træ
huse til bindingsværk. Denne ordknaphed står imidlertid i forbindelse med
forfatterens ejendommelige raethode. Han giver kun få vink i texten, og
tvinger herved læseren til at fordybe sig i bogens egenlige indhold: billederne.
Disse ere ordnede således, at forståelsen af sig selv bryder frem; men til
egnelsen bliver inderligere, idet man stadig selv må arbejde med, selv lige
som oplever og genfornæmmer opdagelsens sødme. Herved får tillige værket
en egen objektivitet, svarende til den virkelighed, som beskrives. En boa:
som denne er måske besværlig at læse, men gentagen læsning vil altid med-
473
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
