Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
den enkelte mand Holberg gjennem hans levetid, og fortsattes yderst sparsomt
i tidsalderen efter ham, som ikke udviklede nogen skole. Den anden, den
romantiske bevægelse, fik en saa overvældende indflydelse i det land, hvor
Oehlenschlæger var födt og stiftede sin skole, at man det er vel et temme
lig enestaaende exempel i Europa har kunnet se denne retning, lige indtil
for kort tid siden, fremtræde som omtrentlig eneste man kan næsten sige,
eneste tolererede retning i landet, paa et tidspunkt altsaa, da den hele
literatur-udvikling i Europa ellers gjennem lang tid var gaaet i retning af
brud med romantiken, ialfald deus hovedformer.
Det kan ikke negtes, at dette forhold har efterladt spor; at paa
grund af denne omstændighed endogsaa literatur-historikere i Danmark
ikke sjelden har behandlet det ene af de ovenfor nævnte to hovedafsnit i
landets national-literatur fra synspunkter, der blot kan sees at have sin rod
i den anden: Holberg er bleven bedömt fra romantikens standpunkt; oplys
ningstidsalderens indledningsdigtning bedömt efter teorierne for Oehlenschlægers
ungdomsidealer. Naturligvis har en forfatter som dr. Paludan, hvis bog paa
en fortjenstlig maade eftergaar kilderne til en af Holbergs hovedverker, ikke
gjort dette. Formodentlig vilde det endog fra hans standpunkt været ham
umuligt at gjöre det. Og dog gjör der sig i hans maade at se Holberg paa
navnlig i raaaden, hvorpaa han bedöraraer hans aands væsen, hans virksomhed
som digter i sin helhed af og til udtalelser gjældende, som tyder paa et
vist, halvt ufrivilligt slægtskab med anskuelser, som unegtelig bedre pas
sede hans literatur-historiske forgjængere. Med den bevidste stræben efter
upartiskhed, som i forf;s afhandling overalt giver sig til kjende, og som ikke
kan anerkjendes nok, er ialfald forbunden en vis mangel paa sympatin med
den digter (og digtning og digtningsform), hvilken forfatteren har valgt til be
handling, som ialfald ikke virker ganske fordelagtigt for det theraa, hans bog
har at afvinde interesse. Det er jo i aandens verden som ellers sjeldent, at
et valg, hvor kjærlighed aldeles ingen rolle har spillet, bliver helt lykkeligt.
Maaske er dette at gjöre forfatteren paa et ikke uvæsentligt punkt uret. Jeg
ved ikke. Men hans verk og dets stil synes ialfald at robe noget i den an
tydede retning; og behandlingen retfærdiggjor dog ialtfald delvis, forekommer
det mig, den gjorte hypothes. Ikke forfatterens samvittighedsfuldhed ved sam
lingen af sit stof, eller flid som gransker, har lidt noget herved; men uneg
telig synes det, at bogen som forfatterverk vilde have vundet i liv og in
teresse, om dets udarbeidelse havde givet indtryk af, at forfatteren- af afhand
lingen om Niels Klim ikke personlig stod i et altfor fjernt, eller aldeles lige
gyldigt forhold til den forfatters aand og personlighed, som har skrevet digter
verket ”Niels Klira.”
Den valgte opgave er, som sagt, af forfatteren behandlet med megen
omhyggelighed; derimod stoffet neppe overalt afvundet hele sin interesse. I de
taillerne er afhandlingen i det hele taget langt bedre, end sammenarbeidet
som helhed. Hovedsynspunkterne springer ikke frem. Paa sine stæder
har forfatteren gjort sig den fuldstændigste umage med at samle enkelthederne
sammen, men ikke konkluderet ved at stille resultaterne op saaledes, at de
sees samlede. I enkelte afsnit træder dette temmelig sterkt frem. Dette
staar blot for en del i forbindelse med bogens plan i det hele eller rettere,
med gjennemföreisen af den for bogen valgte plan.
Forfatterens hovedinddeling er denne: först behandles forfattere og
verker, som kan betragtes som ’’forlobere” til Niels Klira; saa Holbergs Niels
Klira selv; endelig ”plagiater og efterligninger.” Paa denne inddeling er
intet at sige, uden for saa vidt, at forfatteren ved stadig i förste afdeling af
sin afhandling at sammenstille verker, (hvis indhold dersteds gjengives), med
476
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
