Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LITERATURÖF VERS IKT.
Holbergs Niels Klirn selv, (der skal behandles i anden afdeling), uafladelig
nodes til at foregribe (eller tage opigjen) fremstillingen af sin afhandlings
kjerne, karakteristiken af Holbergs ”Niels Klim.” Denne bliver derfor heller
ingensteds fuldt udfört. Men ogsaa förste afdeling af hans bog taber derved.
Thi en af de interessanteste opgaver ved behandlingen af dette kapitel kom
mer derved ikke til fuldstændig udførelse. Det literaturhistoriske perspektiv
ud over en række tidsaldere, som fremgaar af en sammenstilling af alle de
satiriske romaner i Niels Kliras smag, som (saaledes som forf. paaviser) efter
haanden har paavirket eller været forlober for Holbergs verk, bliver fra for
fatterens haaud fordunklet ved en hel del meilerakoraraende digressioner, som
spreder og vildleder; ialfald skjuler de hovedsagen. Det er saa meget uhel
digere, at forfatteren ikke har gjort sig den umage at ordne hele denne ud
viklings-række til et samlet billede, som han har gjort sig megen uleilighed
med at fremstille enkeltvis de nye faktorer, som har fremkaldt rækken:
de nye samfundsforhold, opdagelser t. ex. i fysik og geografi, overhoved de
filosofiske og kulturhistoriske forudsætninger, som efterhaanden udvidede den
satiriske romans ramme og gav digtningen nye sfærer at udbrede sig over.
Först gjennem en fuld oversigt over alle disse tidligere literatur-fænomener,
der jo netop ere opstillede til sammenligning med Holberg kommer
ogsaa Holbergs Niels Klim selv til at træde frem paa sin rette plads i ud
viklingsrækken. Forfatteren gjör vistnok i indledningen til sin afhandling
rede for, hvorledes hans opgave er stillet, og planen lagt; han synes endog
at have været sig enkelte af dennes formelle vanskeligheder ret vel bevidst;
men overvundet dem har han ikke. Naar det, som han siger, har været hans
bevidste hensigt, bl. a, at give oversigtsrækken af visse arter satiriske roma
ner, de literære forekomster paa et ”eiendommeligt” felt, som ”er meget lidet
kjendt og saavidt han ved, aldrig hidtil monografisk behandlet,” kunde denne
opgave været klarere fört til ende. Saa meget mere, naar forf. ”for fuld
stæudigheds skyld” udtrykkelig har havt det i sin plan, ogsaa at omtale verker,
"som er uden nærmere beröring med Niels Klim;” hvilket viser, at opgaven
delvis har været en större, end den, fra udenlandske literaturer blot at kom
mentere det enkelte verk ”Niels Klim”.
Forfatteren opstiller som forarbeider til dette öjemed (blandt de flere,
som kunde nævnes), Wolf, Duulop og Mohl, ligesom, fra en vis kant, Flam
marion, som han först under udarbeidelsen af sin bog er bleven bekjendt
med, og derfor ikke indledningsvis berörer. Imidlertid har han fuld ret i,
at ingen af disse forf. behandler stoffet fra samme side som han selv, hvorfor
ogsaa forfatterens udvikling paa dette felt allerede, som den er, frembyder
meget af interesse, ja, unegtelig er hans afhandlings interessanteste del. Over
sigten over de forskjellige klassiske og moderne statsroraaner, geografiske, astro
nomiske, geologiske reiseroraaner, o. s. v., som har udviklet sig, eftersom de til
svarende dele af videnskaberne i det hele ere voxne frem, frembyder allerede
i forf:s behandling mange lærerige sider og meget nyt stof, om dette end
ikke helt er udtomt. Det er et slags kulturhistoriens resumé, seet fra en en
kelte kunstarts, den satiriske romans standpunkt. Ogsaa naar forf. dernæst kom
mer til Holberg og behandler hans Niels Klira, sees opgaven temmelig fuld
stændig i belysning af samtidens aandelige tilstande; (navnlig belyses bogens
forhold til Holbergs verdensanskuelse og livsopfatning forövrigt). Det vig
tigste bidrag til fremstillingen af Holberg som religiös og filosofisk tænker
man kan sige i Erasraus’, Montaignes og Bayles stil giver vel R. Nielsen
i sin afhandling (som indledning til Holbergs kirkehistorie): ”Orn Holbergs
Kirkehistorie og Theologie” (1867). Imidlertid synes det ikke, som netop
de sider, der vender mod disse her udhævede forgjængere, hvilke dog Holberg
477
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
