Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LITEUATURÖFVERSIKT.
Hr. Paludaii gjör opmerksom paa, at den satiriske roman i Niels Klirns
genre efterhaanden i nyere tider mere og mere synes at blive en forladt,
aflægs kunstart. Det er naturligt. Den opstod i tider, da man ikke turde
sige sandheden uden skjult, under forklædning. Til forklaring af Holberg
maa dette vel erindres. Derfor er det netop betegnende at lægge merke til,
i hvilke tidsaldere —og hvor denne kunstart især har blomstret. Jo mere
videnskab og kunst vandt eller vinder ret til at behandle de vigtigste spörgs
raaal aabent og ufordulgt, jo mere vil de indirekte, forklædte former for
svinde, eller ialtfald trække sig over til de lande, de felter, hvor det endnu
er farligt at sige alt. De allegorisk-satiriske kunstformer har derfor blandt
andet et forhold til frihedsbevægelsens historie, som er ret interessant.
Om enkeltheder i en afhandling som denne hensyn til gruppering, for
klaring, domme, udtryksmaade o. s. v., vil der altid, og da naturligvis særlig
i anledning af en saa omfattende bog som hr Paludans, være forskjellige me
ninger. Forfatteren udleder t. ex. den indflydelse, som forklarer Holbergs me
ninger om bondestanden, fra ”fysiokraterne”. Det tör vel bestrides. Dette er
formentlig et navn i statsøkonomien, som skriver sig fra en senere tid; klassen
opstod efter Holbergs tid. Forf. stempler etsteds Swift som en digter, der
særlig ”ganske” manglede ”fantasi”. Dette er vistnok en höist usædvanlig
opfattelse og yderst urigtig dom. Ikke sjelden har forfatteren draget ind under
sin afhandling enkeltheder, som ikke horer til themaet, men snarere til forfatte
rens forstudier, og som derfor helst burde være udeladte. Imidlertid er det
unödigt at gaa i detail med hensyn til disse og lignende sraaating, hvor bogen
i det store indeholder saa meget fortjenstligt nyt stof.
Studiet af det attende aarhundredes hovedforfattere har i den seneste tid
overalt i Europa været gjenoptaget med særlig iver. Saaledes ogsaa Holberg
studiet hos os. Dertil danner nu denne bog, ligesom en række nye udgaver
af Holbergs verker med noter, o. s. v. tidligere, en fortjenstlig tilvext. Nu
vilde det være önskeligt, om Holbergs förste satiriske digtning, "Feder Paars”,
kunde tinde en literatur-historisk kommentar, ligesaa fuldstændig og omfattende,
som denne over ”Niels Klim” Opgaven vilde være saa meget mere lønnende,
som ”Peder Paars” har det fortrin at udgjöre et led i en hel række af na
tionale satiriske digtninger, som frembyder karakteristiske sammenlignings
punkter, i tiden umiddelbar forud og samtidig med Holberg. En monografi
over ”Peder Paars”, der indsatte dette verk i sin literatur-historiske stilling,
kan derfor siges at staa for tur. Olaf Shavlan.
A. G. AHLQVIST, Konung Erik XIY:s sista lefnadsår (1568 1577). Historisk
afhandling. Stockholm, P. A. Norstedt & Söner. Pris: 3,25 kr.
År 1868 utgaf den samvetsgranne forskare, hvars naran föreliggande ar
bete bär, en skrift med titel ”Konung Erik den XIV:s fängelse och död”.
Han meddelade däri, att den äldsta teckning af Eriks sista öden, bvari funnes
någon antydan om att han blifvit mördad, vore Messenii och således femtio
är yngre än de händelser, som däri omtalas. Detta gaf dåvarande docenten
Hans Forssell anledning att i en artikel benämnd ”Har konung Erik XIV
dött af förgift?” införd i ”Svensk literaturtidskrift” för 1869 undersöka, huru
vida den gamla berättelsen om Eriks död kunde anses ega historisk grund,
oeh han stannade vid den åsikten, att den såsom obestyrkt borde utstrykas
ur historien. Med anledning häraf utspann sig under loppet af sistnämnda
är ett lifligt meningsutbyte mellan de båda nämda författarne, i hvilket äfven
en tredje skriftställare till försvar för den af Lektor Ahlqvist vidhållna gamla
479
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
