Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
i saa overordentlig meget har været aandelig beslægtet med, synderlig sterkt
er traadte frem hos denne forf. Det skeptiske ved Holbergs hele forstands
retning, saaledes som denne egenskab fremspringer af mandens karakter, saa
ledes som den er fremtrædende i den tidsalder, han tilhörte, i den filosofiske
bevægelse, af hvilken han udgjör et led bliver ikke tilstrækkelig betonet.
Den er dog en hovedside ved hans forfattereiendommelighed. Han levede
i en overgangstid; en autoritetsfiendsk tidsalder, da de bevægende kræfter
udgik fra tvivl. ”De omnibus dubitandura.” Se Descartes, som paa saa mange
punkter gik i spidsen! Tag Bayle, som netop for Holberg havde været en af
de mest æggende ungdomspaavirkninger da denne endnu som ukjendt mand
begyndte sin skolegang paany ved at studere ved fremmede universiteter og
kappedes med Sorbonnes studenter om paa bibliotheket at naa frem til Bayles
”Dictionnaire!” Det 17:de aarhundrede havde netop fuldendt sit anstrængte
verk med at reise op igjen de under reformations-stormene ramponerede theo
logiske og filosofiske systemer. Hvilken kraft var imidlertid större end denne
berettigede skepsis ligeoverfor autoriteterne, som nu traadte frem, idet ned
rivningsarbeidet gik for sig ligeoverfor aandlös slendrian og fordomsfuldt
pedanteri, de to ting som blev Holbergs slagfelt hele hans liv igjennem?
Derfor er den negative side sterkere end den positive; derfor er det, at Hol
berg paa saa mange punkter ”ikke vil decidere,” men overlader til enhver
at vælge som han lyster, idet hovedsagen for H. ikke er at slaa fast, men
at faa bevægelse og liv, at faa diskussion i gang. I det han hævder hvilket
som helst, naar det blot tyder paa sandhedskjærlighed og selvstændig tænk
ning, fremfor det ”at leve udi brutal endrægtighed” ligesom dyrene, kræver
han for enhver pris som hovedfordring ”at se med egne öine;” derfor gransk
ning heller end autoritet; frihed fremfor systemer; endog afgjort tvil fremfor
det, han med et betegnende navn kalder kulsviertro. Derfor angiver han som
videnskabsmand netop fanatisme som en af historiens hovedforbrydelser. Derfor
siger han paa religionens felt, (den han i sine sidste dage, saaledes ogsaa i
Niels Klira, mere og mere kommer tilbage til): ”Tro uden kundskab er et
ord, som ingen betydelse haver, og som derfor kunde udkradses af vore glose
böger.” Undersögelse fremfor alt! Men fölgen deraf er, at han forholder sig
saare nyktern og tvivlsom paa alle felter, som forekommer ham ”subtile” og
metafysiske, liggende udenfor den menneskelige erfarings og fornuftsomraade;
derfor tör ogsaa adskillige af hans eiendorameligste ytringer i andre forbin
delser rettest forstaaes overensstemmende med denne hovedopfattelse. Nogle
af de uoverensstemmelser, man af og til har villet finde hos ham, bunder
ogsaa kanske netop her. Hvor man udenfor sig intet vist har, faar man,
mente Holberg, hver enkelt for sig, gaa efter, hvad man efter sin forstand
og fölelse ser som bedst, naturligst for sig ”med sine öine” —, idet han,
i overensstemmelse med den sindrige, men vidtrækkende fortælling om
Nagirerne i Niels Klim, ved med sig selv, at raaaden, hvorpaa man ser, beror
paa öinene, som ser: snart aflangt som firkantet, snart omvendt (billedet hos
Holberg paa dette sted laant fra Bayle). Hr Paludan har med rette frem
hævet den paavirkning, Holberg har faaet i Niels Klim, saavel som med
hensyn til hans moralske og filosofiske anskuelser i det hele, fra en saa be
slægtet aand som den store skeptiker Montaigne. I denne forbindelse vil
vistnok ogsaa med rette være nævnt Cyrano af Bergerac, den urolige lös
gjænger i literaturen, hvis direkte indflydelse som forbillede vistnok ikke er
synderlig udpræget, men som satte en mængde ideer i bevægelse, der blev
benyttede af andre, og hvis skeptiske indhold saaledes naaede vidt omkring.
Den aandelige atmosfære, han levede i, var i mange henseenden Molleres.
Direkte har Holberg, som hr Paludan med grund antager, neppe kjeudt ham.
478
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
