Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LITERATTJROFVERSIKT.
—1855 til det 13 å 14-dobbelte. Om udviklingen i de senere år bemærker
Scharling, at det er en selvfølge, at antallet ikke har kunnet tiltage, da jern
banerne i dette tidsrum efterhånden er trådt istedetfor alle hovedpostrouter.
Imidlertid har antallet af reisende i det hele nogenlunde holdt sig, idet tra
fiken på siderouterne er voxet derved, at jernbanerne nu overalt tilföre dem
et betydeligt antal passagerer.
I det andet hovedafsnit: omsætningsraidlerne giver professor Scharling först
en redegjörelse for det danske mål-, vægt og myntsystem. For den almin
delige læser frembyder dette afsnit vistnok mindre interesse, men de der med
delte oplysninger ere af såmeget större betydning som et hjælpemiddel for
dem, der beskæftige sig med statistiske og historisk-statistiske studier. Af
mere almindelig interesse er bl. a. den s. 272 o. f. givne tabellariske oversigt
over Courantrigsdalernes och Rigsbankssedlernes middelkurs og værdi i nuværende
myntsort i hvert af årene 1759 —1838, da den nåede pari. Jeg skal exempelvis
fremhæve fluktuationerne i tidsrummet 1808—lBl4, i hvis förste 3 år mid
delkursen sank fra 165 til 800, medens den i 1813 vexlede mellem 1680 og
14000, så at Scharling af let begribelige grunde har opgivet at beregne nogen
middelkurs for dette såvelsora for det nærmest forudgående år. Fremdeles
meddeler forfatteren s. 277 en interessant opgave, der viser de ædle metallers
aftagende kjöbeevne ligefra begyndelsen af det 16:de århundrede og til nutiden.
Bankerne og deres virksomhed er af professor Scharling behandlet i en
udforlig historisk fremstilling, der deler sig i tre perioder, nemlig 1) den forud for
Nationalbankens oprettelse gående tid 1736—1818 (hovedsagelig efter Bergsöe),
2) tidsrummet 1818—1857, i hvilken nationalbanken i det væsentlige var at
betragte som Danmarks eneste bank, samt 3) tiden efter 1857. Uagtet den
betydelige interesse, som dette vigtige afsnit af Danmarks Statistik frembyder,
ser anmelderen sig dog på grund af tidens knaphed ikke istand til nærmere
at indgå herpå.
Det tredie hovedafsnit af heroinhandlede værk har omsætningen til sin
gjenstand. Professor Falbe-Hansen fremstiller her på en klar og interessant
måde udviklingen af Danmarks handel og skibsfart fra midten af det 17:de
århundrede og til nutiden.
I afsnittet om "merkantilismen" gives först en oversigt over det indtil
slutningen af det I8:de århundrede gjældende toldsystem og dernæst en skil
dring af Danmarks handel i den sidste halvdel af forrige århundrede samt i
begyndelsen af det indeværende.
Jeg skal her særskilt henlede opmærksomheden på de s. 371 o. f.
meddelte oplysninger om Danmarks handelsomsætning for 100 år siden. Ud
forselen i de tider anslåes til henved 2 miil. Rdlr Courant (6,4 mili. kroner)
mod en införsel af 21/., mili., idet forskjellen antages at være bleven dækket
ved importørernes gevinst, ved skibsfartsfortjenesten samt ved Øresundstolden,
så at der altså var god ballance i Danmarks udenrigske omsætninger. Hvor
ledes samtidige forfattere opfattede dette forhold, fremgår bl, a. af fölgende
karakteristiske citat af Holberg i hans ”Danmarks og Norges verldslige og
geistlige Stat”:
”Når man eftertænker, at Danmark ingen exporter har eller varer at ud
fore, og når man tilmed betragter den store begjærlighed, alle folk har til
fremmede varer, endogså dem, der alene tjene til vellyst, item at få ting
her udi landet blive fabrikerede, da kan man fast ikke begribe, hvorledes der
endnu kan være penge tilbage. Men de store hul, som rede penges idelige
udforsel har forårsaget, ere til denne tid nogenlunde bievne stoppede ved de
penge, som norske exporter have bragt tilbage. Jeg siger nogenledes; thi
Nordisk Tidskrift. 1879. 33
485
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
