Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN LYRISKE POESIE OG DENS ARTER.
og Billed-Forraad sættes i Virksomhed, og Hovedgjenstanden speiler
sig i de forskjelligste Skikkelser og Lignelser, hvor egentlig kun det
væsentlige Indtryk er det samme. Saaledes er Oden billed- og tanke
rig; der er i Aanden en svulmende Fylde, der udgyder sig rundtom
den Idee, som egentlig har vakt Begeistringen; Phantasien gaaer med
rivende Hurtighed fra det Ene til det Andet, antydende og anspo
rende, og den ydre Sammenhæng kan ofte synes lös, medens den
dybere Grundstemnings Enhed stadigt overholdes. Mangengang kan
endog denne stærkt hölgende Bevægelse i det Indre, denne Overfylde
af Fölelse, der ligesom trænger sig ud, i Begyndelsen synes at være
paa det Uklare angaaende sit eget Midtpunkt, og det er först efter
haanden, at dette træder som en lysende og ledende Idee frem af
den uvilkaarligt fremvældende Billedpragt. Saaledes begynder Horats
en Ode, der tilsidst udmunder i Augusts Priis: (Carm. 1. 12)
Quem virum aut heroa lyra vel acri
Tibia sumis celebrare Clio?
Og i Efterligning deraf Baggesen til Bonaparte: (Danske Værker 11, 5)
Hvilken Mand, Helt, Gud, o du Lyd fra Pindus,
Klios höisangfordrende Röst! hvis Gjenklang
Rörer alt selvdirrende Harpes Strenge,
Gjælder dit Magtbud?
Eller mere originalt (og moderat) (11, 36)
O hvilken Fölelse strömm er i dette Bryst!
Löftes mit Væsen fra Stövet til Plimmelen?
Hvorfra den hellige Flamme, som festlig
Plæver mit Hjerte?
Den höieste Grad af tilsyneladende Löshed i Sammenhæng, den
vilkaarligste Springen om i Tanker og Billeder viser sig i Dithyramhen,
oprindelig et Udtryk af den bacchiske Begeistring, en Rusens Poesie,
der paa een Gang skal fremstille den störste Betagenhed og den
störste Vilkaarlighed, en Overskriden af alle Skranker. At dette dog
kun er Kunst og Poesie paa det Vilkaar, at fuldkommen Klarhed,
Orden og Selvbeherskelse er paa Bunden af denne tilsyneladende
Forvirring, siger sig selv.
(i. Oden forudsætter, som vi have seet, en betydningsfuld Gjen
stand eller Idee, der har sat Sindet i stærk Bevægelse (og det er
saaledes en træffende Parodie paa den hele odiske Poesie, naar f. Ex.
Baggesen skriver en »Ode til Smör»); men Hovedsagen er dog mere
og mere ikke Gjenstanden, men denne indre Bevægelse selv. Efter
haanden faaer Gjenstanden ikke saameget sin Betydning ved sig selv,
ved sin egen Storhed eller Skjönhed, som netop ved dens Forhold
til Subjectet, ved det behagelige, übehagelige, det oplivende, nedslaa
eude etc. Indtryk, den paa Subjectet gjör. Subjectet dvæler nu gan
ske ved sig selv og sin egen Fölelse, der saaledes bliver mere con-
553
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
