Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
centreret, inderligere, roligere; Odens heftige ligesom skummende
Opbrusning har sat sig, og den klarere, mere regelmæssige Bölgegang
tillader os at see ned i Dybet. Istedetfor den glimrende Phautasraa
gorie af Billeder, hvori det voldsomt bevægede Sind ligesom reflcc
terer sig, udgaaer nu inderligt gribende Toner fra Hjertets Dyb. Den
lyriske Poesie bliver först nu egentlig Sang (melish Poesie). Udtryk
ket er her blevet jævnere, ligefremmere; den inderligere, varmere
Fölclse passer ikke til den rige og mangfoldige Billedpragt, der sna
rere virker afkjölende. Det virkelig dybt grebne Sind, der er ganske
inde i sin Fölelse, udtrykker sig helst naturligt og ligetil og har ikke
Øie for den Mangfoldighed af ydre Syner, hvori Foleisen eller dens
Gjenstand kunde finde et Gjenskin; det vilde kun distraheres ved en
saadan mangeformet og mangefarvet Gjenspciling. Selv Rhythmcrnc,
skjönt endnu ofte bevægede og mangfoldige, faac dog gjerne en
större Simpelhed, mindre Vægt og Sving, end i Oden; i den meliske
Poesie kommer det mere an paa Tonen og saa at sige Klangfarven.
Medens saaledes selv den moderne Poesie i Oden ofte slutter sig til
de antike, urimede Rhythmer, er i dens Sang Rimet blevet nogen
lunde uundværligt, medens Versemaalet er jævnere, træder mindre
frem som saadant. Dette er ogsaa den Art af Lyrik, som er nærmest
til at forbindes med Musik, skjönt de allerfineste, i sig fuldkomneste
Sangdigte ikke trænge til og maaskee heller ikke ret egne sig for
denne Udförelse.
Indholdet af den meliske Poesie er den hele Scala af menneske
lige Fölelser ligefra Gemyttets letteste, behagelige eller übehagelige,
Berörelse til dyb og brændende Lidenskab, Glæde, Livslyst, Mod,
Haab, Tillidsfuldhed, men ogsaa Smerte, Sorg, Mismod, ja Fortviv
lelse, dog Alt naturligviis inden Harmoniens og Skjönhedslinjens
Grændser. Det siger sig nemlig selv, at de Fölelser, der raedrette
skulle være Gjenstand for lyrisk Poesie, maa være isandhed skjönne,
ideale Fölelser, ikke alene i Grad og Ytringsmaade, men ogsaa i Ind
hold og indre Beskaffenhed. De kunne være höist eiendommeligt,
individuelt farvede, men de maa dog væsentlig være af almeengyldig,
almeenmenneskelig Art, saa at de kunne vække idetraindste den dan
nede Læsers Sympathie. Det, der hos Digteren (og gjennem ham hos
Læseren) smerteligt eller glædeligt beröres, maa være det sande, ideale,
höiere Menneske i ham, ikke tilfældige Interesser eller Griller, aller
mindst egoistiske Tilböieligheder. Det gjælder overhoved ikke Tin
gens, Objectets reelle Værdi, men en personlig Sympathie; at blive
hængende ved eller fremhæve en saakaldet reel Værdi, strider netop
mod den skjönne Subjectivitet, hvorimod den personlige Sympathie
kan adle det tilsyneladende Übetydeligste. Sorg over en död Canari
fugl f. Ex. kan være en skjön Fölelse og en passende Gjenstand for
et lyrisk Digt, medens selv det betydeligste Pengetab bliver upoetisk.
554
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
