Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
helbrede dem med Trylleord. Og dette Trylleord sögcr og finder
enhver höiere stemt Kjærlighed. At dette i Digtningen ikke maa
foles som noget udenfor Kjærligheden Liggende, og at navnlig »Filen»
ikke maa mærkes som saadau, behöver neppe at tilföies. Det lader
sig imidlertid ikke negte, at denne Yei efterhaanden förer til Oplos
ning af den erotiske og overhoved al umiddelbar Fölclses-Lyrik, idet
den gaaer op i Kunstleri og sögt Aandrighed og taber sit Fæstepuukt
i et blodvarmt, fölende Fljerte.
y. Sandheden er alligevel, at det ideale Subject, idet det reflec
terer sin Fölelse, maa faae denne, overhoved sin umiddelbare Be
stemthed, paa Afstand, men maa da ogsaa komme til at fole denne
Afstand. Denne sidste Fölelse er den elegiske. Den elegiske Lyrik
betegner saa at sige den skjönne Fölelse i dens Afsked, dens Ned
gang og Aftenrode, ligesom Oden indeholdt dens Opgang, dens Morgen.
Som al umiddelbar Skjöuhed, er ogsaa den skjönne, ideale Stem
ning forgjængelig, flygtig. Den opstaaer i et dödeligt Hjerte og er
som Stemning netop bunden til dette, men higer dog stedse udover
det Endelige. Det er et lykkeligt Øieblik, naar det ideale Indhold
synes at være ganske Eet med det dödelige Hjertes indre Bestemt
hed, hvor dette udsynger det Ideale som sit umiddelbare Indhold;
men denne Udsyngen selv er det ideale Indholds Befrielse, dets Løs
rivelse og Flugt fra Hjertet, der ophorer med at slaae deri. Hiint
skjönne Øieblik, hiint Hjertets umiddelbare Samliv med det Ideale
er snart en Forgangenhed, en æsthetisk Illusion, der opløser sig.
Alligevel seer Subjectet endnu med Bevægelse tilbage paa den svin
dende Skjönhed, idet det deels endnu tiltrækkes af det skjönne Phan
tasiebillede, deels smertelig foler dets Svinden, dets Uvirkelighed.
Elegien er Forgjængelighedens Poesie; den besynger Skjönhedens,
Kjærlighedens, Ungdommens Flugt, Blomstens Visnen, Hösten, Döden
især i Livets Blomstringstid. Dog er Tabets eller Savnets umiddel
bare Smerte ikke egentlig elegisk; Udtrykket deraf hörer nærmere
under den meliske Lyrik. Den elegiske Stemning er den skjönne
Fölelses Efterskin eller Efterklang i Sjælen; den gjcnkalder forhen
havte saavel Glæder som Sorger, idet Bevidstheden om, at de ere
forsvundne, giver begge Dele en dæmpet, vemodig Tone og ligesom
standser, hæmmer Foleisens fulde Udkling. I Elegien ligger altid
dette Dobbelte; Det Skjönne var, men er ikke mere, og den kan vist
nok antage en noget forskjellig Charakter, eftersom det ene eller
andet Moment det Skjönne, som var eller det, at det blot var
stærkere betones. Elegien kan ofte synes væsentlig at dvæle ved
nydte Glæder, der paany nydes i Erindringen; saaledes maaskee en
dog oftest den autike Elegie, saaledes ogsaa f. ex. Göthes Antiken
nærliggende romerske Elegier; men Glæden betragtes dog her fra det
Fjerne, fra et höiere Standpunkt, hvor den ikke længer behersker
556
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
