Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’) Göthes WW. in 40 Bdn 11, 13 pg.
DEN LYRISKE POESIE OG DENS ARTER.
Men den fortrinsviis ideale Fölelse ev Kjærligheden med dens
Længsel og Haab, dens Glæde og Sorg. Den erotiske Poesie danner
saaledes medrette en betydelig Deel af den meliske Lyrik, ligesom
den vistnok allerede blusser op i Oder og kaster et Efterskin i Elegier.
Den er idetbele mangeformet og mangefarvet, omfatter en stor Mængde
af Stemninger, forskjellige i Grad og Art. Og det viser sig her med
fremtrædende Øieusynlighed, at det til at blive erotisk Digter ikke
er nok at være forelsket, d. e. betagen, behersket af en varm og
stærk Lidenskab. Snarere kunde man maaskee sige omvendt, at den
Elskende maa have Noget af en lyrisk Digter i sig, forsaavidt som
den skjönne Fölelse allerede som saadan maa være hævet over sig
selv, over den umiddelbare Betageuhcd, maa være fri og befriende,
stige til Selvbeskuelse og Selvfremstilling. Kjærligheden elsker, hvor
den er noget mere end blot sandselig, selv sin skjönne Form. söger
uvilkaarlig at fremstille sig selv og sin Gjenstand i smukke Billeder
og aandrige Vendinger. Naar altsaa Digteren udförer dette til Fuld-
O O O o
kommenhed og dertil föier de harmoniske Rhythmer og de velklin
gende Riiraforbindclser (f. Ex. i Sonetter, der fortrinsvis her hore
hjemme), saa gjör han ikke alene hvad der ligger i den lyriske Digt
nings Natur, men nöiere bescet ogsaa hvad der udtrykker
Kjærlighedens. Man linder, at Digteren tildeels leger med Fölelseu,
og at der i disse kunstige Vers og de aandrige Vendinger ligger
noget Afkjölende; men igrunden vil Kjærligheden den skjönne,
æsthetiske tilsidst behage sig i en Leg med sig selv, soger netop
at afkjole sig i sig selv fra den umiddelbare Lidenskabs Eummerhcdc.
At nu netop den lyriske Digtning maa fuldende denne Kjærlighedens
legende Selvafkjöliug, der da i Virkeligheden bliver dens Selvforkla
relse, er i sin Orden.
I en Sonet af Göthe siger Pigen: 1)
Ich zweifle doch am Ernst verschrankter Zeileu!
Zwar lausch’ ich gern bei deinen Sylbenspiclen;
Allein mir scheint, was Herzen redlich fiihlen,
Mein siisser Freund, das soli man nicht befeilen.
Der Dichter pflegt, um nicht zu langeweilen,
Sein Innerstes von Grund aus umzuwuhlen;
Doch seinc Wunden wciss er auszukuhlen,
Mit Zaubcrwort die tiefsten auszuheilen.
Digteren svarer vistnok lier galant og aandrigt, at det gaaer ham
som Fyrværkeren, der sprenges i Luften af sine egne Kunster; men
selv dette kjender det lyriske Digt kun som et smukt Billede, og
det Dybeste og Sandeste er igrunden sagt i det Foregaaende, nemlig
at Digteren ved at röre op i sit Inderste vced at kjole sine Saar og
555
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
