Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT,
Denne Betragtningsmaade, for hvilken altsaa saavel Stemninger
som Tanker ere flygtige Skygger eller ialdfald kun forbigaaende Mo
menter, der tilsidst ikke kunne binde Sjælen dette Grundsyn, som
i de forhen anförte Arter af Lyrik kun er skjult og ikke kommer til
Bevidsthed, kan tilsidst dog ogsaa træde aabenbart og overveiende
frem, og dens poetiske Udtryk er overhoved, hvad vi ville kalde
humoristisk Lyrik.
Den kan ikke godt fremstaae uden i en allerede temmelig ud
viklet Literatur og viser sig ialfald som Frugt af en overlegen Dan
nelse, hvor alle umiddelbare Stemninger og Tankeretninger ere væ
sentlig gjennemlevede og tilbagelagte. Denne poetiske Overlegenhed
er imidlertid noget ganske Andet, end den prosaiske Blaseerthed, der
har tabt Interessen for Livet og seer med fornem Ringeagt paa Alt
som Forladt og Udslidt; den udmerker sig meget mere ved en vis
sangvinsk Lethed og Livlighed, med hvilken den begiver sig ind i
Tanker, Fölelser og Interesser, over hvilken den dog öieblikkelig
finder sig hævet. Den humoristiske Digter tager levende Deel i den
Leg med Skygger, der fremstiller sig for ham, lader sig selv skuffe
af den Illusion, som han tilsidst ophæver, finder sig i, selv at være
Skygge og Dunst, og leger tilsidst med sig selv. Denne Leg bliver
ham selv saameget Alvor, som Alvoret för var ham en Leg.
Foleisens og Tankens tilsidst overhovedet Alvorets Leg med
sig selv kunne vi betegne som det Væsentlige i den humoristiske Ly
rik. Nærmere bestaaer denne Leg i, at stedse det Ene forvandler sig
til det Andet, sin Modsætning, Fölelse til Tanke eller Betragtning
og omvendt, Alvor til Leg og omvendt. Snart see vi Digteren have
sit Udgangspunkt i en individuel Stemning eller Fölelse, der gjör
ham lykkelig eller ulykkelig; men inden vi veed Ord deraf, staaer han
igjen udenfor sin Stemning og sit personlige Forhold dg betragter
det fra et almindeligt Standpunkt, hvorved han selv og hans Forhold
bliver ligesom blot et Exempel og det Hele synes at löbe ud i
en mere eller mindre triviel Almeensætning. Snart synes Digteren
oprindelig at have indtaget Betragtningens Standpunkt og udvikler
en almindelig Sandhed; pludselig trækker den vide, didaktiske Syns
kreds sig sammen, og det Hele viser sig kun som en særegen, mere
eller mindre tilfældig Stemning. Snart seer det ud, som Digteren
paakalder en dyb og alvorlig Sympathie for do Tanker og Fölelser,
der besjæle ham, men uformerkt slipper han ligesom Tag og vil give
os at forstaae, at han kun forlyster os med poetiske Billeder, og no
der os næsten til at lægge Merke til hans overlegne Verskunst.
Man kunde fristes til her at söge en Inddeling af den humori
stiske Lyrik, idet den nemlig viser sig 1) som Stemningens Overgang
til Betragtning, det Individuelles og Personliges Udvidelse til det
Almindelige, 2) som Betragtningens Tilbagegang i Stemning, det Al-
562
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
