- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1879 /
567

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DEN LYRISKE POESIE 06 DEKS ART Eli.
sin störste poetiske Skjönhed, naar Gjensidigheden er fuldkomnest, naar
de fremstille sig med en saadan Dobbeltklang (eller endog Treklang),
at Læseren ikke ret veed, om det er »det grönne Siv», der af en dun
kel Naturdrivt midt imellem Dybets Kryb og Stene föler sit höiere
Liv og strækker sine Stængler for at naae frem til Himmelens Lys,
eller det er Digteren, som trykket af prosaiske Omgivelser higer opad
mod en friere Skjönhedens Verden, eller endelig hvilket her klinger
igjennem som Accordens dybeste Grundtone overhovedet Menne,
skeaanden, der fra sin jordiske Bundenhed stræber op mod et höiere
Liv. J)
’) Yi tillade os at hidsætte det Digt af A. Munch, hvortil her er hentydet:
Vandlilien.
Paa Soens Bund,
I den kjölige Grund,
Grönnes den ene
Mellem Sneglehuse og Stene.
Hvor de hulkende Vover
Glide tunge henover
Den spæde Rod
Og kvæle dens spirende Mod.
Hvor Fiske roe,
Som dösige gloe
Hvor Bloddyr klamme
Hænge sig fast paa den unge Stamme,
Hvor Østers i Tanker
Gabe paa slimede Banker
Det grönne Siv
Föler sit höiere Liv.
Om Yaaren, naar
Solöiet slaaer
Varmt over Voven
I de luftige Sale foroven,
Naar Vaaren svinger
De store, de duftende Vinger
Og Morgenklokken ringer:
Da bæver dens Klang
Gjennem Dybets Hvælvinger lang
Og vækker med Kraft
Den ædlere Saft
I den slumrende Lilje
Til en kjæk og stormende Vilje.
Sine grönne Stænger
Skyder den længer og længer
Til de engang naae
Det friske, det himmelske Blaa.
Da folder den ud
Sit Hjertes Brud:
Paa den blanke Flade
Vugges de glindscnde Blade,
Og Liliens Bæger
Lukker sig op og kvæger
Den hungrige Luft
Med sin söde, drömmende Duft.
567

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:14:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1879/0611.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free