Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDtSK TIDSKRIFT.
tuationer og Stemninger, hvor det Ideale altsaa kommer til at skinne
igjcnnem en tilsyneladende utilsvarende ydre Virkelighed svarer
lyrisk til hvad vi inden den episke Poesies Omraade have betegnet
som det romantiske Standpunkt. Thi paa begge Steder er det Idea
lets höiere indre Frihed, der baade skjuler og aabenbarer sig i den
snevre, betingede ydre Realitet. Vi kunde derfor ikke have Noget
imod, om Nogen vilde kalde denne Green af den lyriske Digtning,
hvorom her er Talen, romantisk Lyrik naar dermed dog ikke ogsaa
let kunde forbinde sig forvirrende Biforestillinger. Man finder ogsaa
virkelig ofte Ordet Romanze brugt i en saa vid Betydning, at det
næsten kan omfatte de fleste herhen horende lyriske Digte, uagtet
det vistnok nærmest bruget om en enkelt Art eller dog kun enkelte
Arter deraf, som i det Fölgende skulle betegnes.
a. Den förste Form af denne Charakter-Lyrik er den umiddel
bare lyriske Romanze, der ganske har Udseendet af et Stemningsdigt
(eller overhovedet et Digt henhorende under den frie, centrale Lyrik),
kun at Digteren ikke synger i egen Person, men iförer sig ligesom
en Maske, eller rettere; lader sin Stemning gjenlyde fra en fremmed
Person eller Situation, hvoraf da ogsaa Tonen faaer en særegen Farve.
Ja det er ikke alene Personer, men ogsaa Naturgjenstande, s.om Dig
teren saaledes kan gjöre til Echo for sine Fölelser og Tanker eller
for hvem han omvendt synes at gjöre sig til Echo. Saaledes Vand
lilien (hos Munch), Roserne (hos Baggesen), Fjeldet (hos Wergeland)
o. s. v. Det gjælder nemlig ogsaa om disse Personificationer, hvad
der rigtignok i endnu höiere Grad er Tilfældet med de virkelig per
sonlige Charakterbilleder, at de ikke udelukkende ere at betragte som
Masker eller Forklædninger, som Digteren har ifört sig. Vistnok er
her en saadan Fornemmelse tildeels tilstede, og vi have Noget af
den eventyrlige Fornemmelse, som ved den romantiske Epiks förste
Form (Eventyret nemlig), naar en ideal, overnaturlig Giands uventet
udströramer gjennem en Dyrskikkelse eller en grov eller pjaltet Dragt.
Og de Stemninger, som paa denne Maade faae Lyd, ere helst direct
ideale eller saadanne, der ligge Digterhjertet nærmest (f. Ex. Citthar
spilleren af Baggesen, Liden Harpepiges Klage af Ingemann, tildeels
den nævnte Vandlilie af Munch). Men det sande Digterhjerte viser
sig tilsidst netop ved sin fine Sands og ligesom Lydhörhed for de
indre Bevægelser i Livet og Naturen udenfor sig, ved sin Lethed til
sympathetisk at smelte sammen med andre Former og Væsener, hos
hvem noget Idealt og Beslægtet kan findes. Mere og mere vil saa
ledes den valgte Form virke tilbage paa Stemningsindholdet og Stem
ningen selv; Digteren vil mere og mere gjöre sig til Eet med sit
Costume, og snart vil det ikke være blot Digteren, hvis Tanke re
flecteres fra et valgt Object, men ligesaavel dette Objects egen indre
Tanke, der gjennem Digteren faaer Röst. Disse Digte have maaskee
566
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
