Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NOKDISK TIDSKRIFT.
Skjönhed og Udtryksfuldhed, og som altsaa i sin Forbigangenhed ere
evigt nærværende. Det er det lyriske Subject, som frivillig vender
tilbage til og gjenkalder sig Billedet af egne eller Andres Oplevelser,
men nu uden Savn og Afstandens Smerte, kun af Kjærlighed til Bil
ledet selv og hvad det maatte indeholde af Skjönt og Sandt.
I Romanzen og Balladen see vi et Modstykke til Romanen og
Novellen. Hist havde vi den episke Digtning i sin Overgang til den
lyriske, et oprindelig objectivt Billede, der kun efterhaanden ligesom
fortyndedes og lod det Subjective, Lyriske mere og mere skinne igjen
nem. Her derimod have vi det lyriske Subject frigjort og sikkert i
sig selv, der ligesom oplukker sig til Objectivitet, overlader sig til
Betragtning eller, om man vil, poetisk Gjenspeiling af objective Sjæle
billeder, der have Betydning i Udviklingen af dets Følelsesliv. Vi
staae saaledes foran ikke den umiddelbare, men den af Subjectivi
teten, af det Lyriske udgaaende og deraf endnu gjenskiunende eller
gjenlydende Objectivitet, og altsaa, som forhen antydet, ved Over
gangen til det Dramatiske, hvor kun denne Billedets Udgang af Sub
jectiviteten vil være fuldendt, og det endnu heelt eller halvt Dröm
mesynagtige ved Roraanze-Forestillingen vil være gaaet over til nær
værende Virkelighed. Denne Tilnærmelse til det Dramatiske er end
nu mere öiensynlig, naar Romanzen endog kan omfatte forskjellige
mere eller mindre contrasterende Charakterer og Begyndelsen til en
Handling, samt endog optræde i dialogisk Form. Og det er et Fac
tum, at flere oprindelige Romanzer og Billeder netop have afgivet
Stoffet eller rettere den förste Spire til senere dramatisk Behandling.
Med Hensyn til den brugte dobbelte Benævnelse Romanze og
Ballade bemerkes, at Sprogbrugen her er saa übestemt, at nogen fast
Forskjel vanskelig kan opstilles. Romanzen, siger man, minder mere
om Syden og er mere plastisk-raalerisk, Balladen viser mere mod
Norden og er mere musikalsk-dramatisk. Dette er maaskec i det
Væsentlige rigtigt og vil nogenlunde let kunne sættes i Forbindelse
med vor foregaaende Udvikling. Saavel Romanzen som Balladen
give jo, som vi have seet, et objectivt Billede paa Subjectivitetens
Grund og gjennemzittret af lyrisk Bevægelse. I denne Dobbelthed
kan nu den ene eller anden Side træde stærkere frem. Det lyriske
Subject kan mere modstandslöst hengive sig til det objective Billede,
smelte ligesom mere ind deri, idet Gjenstanden har mere ligefrem
Idealitet, og Digteren saaledes lettere finder dens Bestemmelser som
sine egne. Denne Digtning, den egentlige Romanze, staaer saaledes
nærmere den först omtalte Art af Charakterlyrik, hvor Digteren i
forste Person gaaer ind i en fremmed, men beslægtet Maske. Men paa
den anden Side har Digterens Stemning her mere Analogie med den
episke, og denne roligere Udgydelse i en objectiv Charakter og Situa
tion fremkalder et klarere, mere plastisk Billede med en mere frem-
570
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
