Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN LYRISKE POESIE OG DENS ARTER.
trædende, men i en vis Forstand ogsaa mere overfladisk ydre Skjön
hed, og som mere sympathetisk tiltaler et forholdsviis naivere, i sig
selv mindre splittet Gemyt. Hvor derimod Selvbevidstheden har mere
lösrevet sig og foler dybere Modsætningen i sig selv, föler den sig
ogsaa uvilkaarlig mere hendragen til den Side af Livet, hvor Mod
sigelsens Magter gjöre sig gjældende, og som altsaa ligesaavel virker
frastödende, men hvorved i ethvert Tilfælde Sindet sættes i en stær
kere Bevægelse. Saaledes fremkommer et mere bevæget Billede, kan
skee med mindre klart udprægede ydre Former, men med desto stær
kere subjectiv Farve, og hvor navnlig Livets Dissonantser langt mere
fremtræde. Ligesom saaledes den egentlige Romanze har mere af
episk Harmlöshed, bliver i Balladen Tilnærmelsen til dramatisk Spæn
ding mere aabenbar. Balladens oprindelige Bestemmelse, at synges
til Dands, tildecis vel ogsaa med mimiske Antydninger, synes ogsaa
at före nær ind paa Dramet, ligesom det jo er bekjendt, at det græ
ske Drama egentlig udviklede sig af bacchiske Dandse, og vi kunne
maaske sige, at de förste dramatiske Chore have været etslags Ballader.
Man maa ogsaa sige om vore Ballader, at de sædvanligviis have
tragisk eller komisk Farve, hvorimod de lyrisk fortællende Digte, der
ikke have dette Anströg, men .ligefrem skildre en skjön Situation eller
Handling, vel ere at henregne under de egentlige Romanzer.
Balladens stærkere fremtrædende subjectivc Farve viser sig ogsaa
ofte i dens större Tilböielighed til det Phantastiske og Mysteriøse.
Navnlig er dette et hyppigt Træk med den tragiske Ballade, der stil
ler os med en hemmelig Gru foran det indre Livs Afgrunde, hvor
dæmoniske Magter synes at raade. Paa den anden Side kan det
Dunkle, tilsyneladende Uhyggelige, Spændende oplöse sig i Skin, og
Virkningen bliver da komisk.
Og maaskee gives der tilsidst en Ballade, hvori det Tragiske og
Komiske er humoristisk forenet, eller endnu mere, hvor begge Ele
menter drage sig ind under Romanzens ideale Skjönhed, hvor altsaa
saavel den tragiske som den komiske Rystelse kun ere underordnede
Øieblikke i en gjennemgribende i sig selv beroligst Sympathie.
Dette vil da vel især kunne vise sig i en sammenhængende Cy
clus af Romanzer, der da væsentlig kun ved en overveiende lyrisk
Tone vil adskille sig fra et romantisk Epos. Vi kunne maaskee pege
paa et Digt som »Hjortens Flugt» af Chr. Winther.
c. De forskjellige objective Billeder, som en Digter gjenuem
Romanzer og Ballader fremstiller, have, som vi have seet, sin lyriske
Betydning deri, at de væsentlige ere indre Tilstande og Bevægelser,
som Digteren paa inderlig Maade har gjenuemlevet og som saaledes
ogsaa sympathetisk meddele sig til os. Men som objective, betegne
de vel at merke kun enkelte, forbigaaende Øieblikke i Digterens
indre Liv, ofte, som sagt, kun slumrende Muligheder, over hvilke
571
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
