Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Literaturöfversikt.
Nordens forhistoriske arkæologi i 1878.
Den nordiske forhistoriske arkæologi er en stærkt producerende vid
enskab. Om arkæologiske æmner fremkommer der årlig i Norden et ikke
ringe antal af særskilte arbejder og tidsskrift-artikler, der ere lige så forskellige
med hensyn til stof og form som i værd og betydning. Ti den nordiske
arkæologi er ikke fagmandens udelukkende eje; fra første færd af har den
ikke forsömt at popularisere sine resultater, og indenfor den unge videnskab
har også dilettanten kunnet finde en nyttig plads. Til hele denne skandinav
iske litteratur må endnu föjes udlandets behandlinger af spørgsmål, der vedrøre den
nordiske arkæologi. Ikke alene give næmlig forholdene i nabolandene, ja i
hele den gamle verden, ofte fortrinlige bidrag til Nordens arkæologi; men det
nordiske oldtids-studium har også sine dyrkere i udlandet og spiller en stor
rolle i den almindelige forhistoriske arkæologi.
Over alle disse arbejder fra det forløbne år 1878 er der nedenfor givet
en almindelig udsigt. Den er vel nærmest bestemt for den store kreds, som
med interesse følger arkæologiens udvikling, som ønsker at vide, hvad der
udrettes, og hvorledes der arbejdes; men også for fagmanden vil det ikke være
uden betydning at få et samlet overblik over årets litteratur.
Tor at en sådan revy skal kunne opfylde sin bestemmelse må imidlertid
dens grænser afstikkes så skarpt som muligt. Nedenstående oversigt vil da
først holde sig til Nordens forhistoriske arkæologi i snævrere forstand, O: stu
diet af den nordiske oldtid bygget på mindesmærker og oldsager. Oversigten
vil således ikke medtage behandlinger af Middelalderens arkæologi, og den vil
ikke strække sig til andre videnskaber, som give bidrag til oldtids-studiet, og
som for så vidt kunne indbefattes under arkæologien i dette navns videste
betydning: historie, raythologi, runologi, lingvistik, ethnografi, o. s. v. Af
udlandets litteratur skal der kun medtages, hvad der har direkte betydning
for Nordens arkæologi. For de fleste arbejders vedkommende vil der endvid
ere kun være tale om en angivelse af skriftets hovedindhold og retning; små
meddelelser blive kun kortelig nævnte; alene de betydeligere nordiske ar
bejder ville blive genstand for en nærmere omtale. For disse sidste skrifters
vedkommende har det derfor ikke altid kunnet undgås at berøre detaljer;
men i øvrigt forudsættes der kun et almindeligt kendskab til den nordiske
arkæologis resultater, som det tör antages at dette tidsskrifts læsere have
vundet gennem J. J. A. Worsaaes »Nordens Forhistorie» (Nordisk
Tidskrift, l:ste årgange Stockholm 1878). Selve dette arbejde må på grund
af dets omfang og betydning hellere göres til genstand for en særlig omtale
end inddrages i en kort litteratur-oversigt.
Stenalderen har i det forløbne år været påfaldende lidt behandlet, og kun et
enkelt spørgsmål af underordnet betydning har modtaget bidrag fra mange si
der. De ”skålformede fordybninger”, som findes indgnedne eller indborede i
stenflader, ikke alene i Norden, men så godt som i alle lande lige fra Skotland
indtil Indien, have længe været genstand for arkæologernes hovedbrud. Man har
ikke villet nöjes med den nærliggende forklaring, at disse runde fordybninger
på store stene og på klippevægge, mellem ”hällristninger” og på dyssernes
side og dæksten, udgöre en primitiv ornamentik, at de ere de første og sim-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
