Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LIT EB,A TU ROFV BRSIKT.
pieste forsøg på at dekorere. De have derimod været opfattede-som en slags skrift,
som stjærnekort, som naturlige dannelser, o. s. v. Om disse ”skålformede
fordybninger” tindes der nogle bemærkninger i/. V. Broberg’s »Bidrag från
vår folkmedieins vidskepelser» (Stockholm 1878, 8:vo; l;ste afd., 114 s.);
forfatteren vil sætte dem i forbindelse med den nordiske mythologis Alfer.
I lignende retning udtaler J. Mestorf sig og viser betydningen af disse figur
ers forekomst på kirkebygninger (»Matériaux pour l’histoire primitive
et naturelle de l’homrae»; Toulouse 1878, s. 277—280). Dr. Viberg
udviklede på den Svenska møde i Strängnäs sine allerede
tidligere fremsatte anskuelser om dette arkæologiske forhold (sidstanførte sted
s. 35), medens E. Desor på grundlag af en samlet udsigt over de ”skålformede for
dybninger”’s forekomst drøfter de forskellige fremsatte meninger og henter en ny
forklaring fra visse særegne religiøse skikke (»Les pierres å écuelles», Genéve
1878, 12: o; 43 s. og 4 t.). Andre opfattelser ere fremsatte i »llevue
archéologique» (Paris 1878, s. 243—250), i »Matériaux pour l’hist.
prim. et nat. de I’homme» (anf. sted s. 280—287), i »Anzeiger flir
schweizerische Alterthumskunde» (Zurich 1878, s. 825 flg-), i »Corre
spondenzblatt der deutschen Gesellschaft fur Anthropologie, Ethno
logie und Urgeschichte» 1877 (Braunschweig 1878, s. 126 flg.) og i
»Jahrbiicher des Vereins von Altert hum sfre un de n im Rheiulan.de»
(Bonn 1878, LXII s. 171). Nye fund af stene med ”skålformede fordyb
ninger” ere gjorte i Småland (»Svenska Fornminnesforeningen’s Tid
skrift», Stockholm 1876—78, 111 s. 255) og i Finland (»Bidrag till kän
nedom af Finlands natur och folk», Helsingfors 1878, 29 f. 51). De
”skålformede fordybninger” ere således et problem, på hvis løsning der ar
bejdes ivrig fra alle sider. Besvarelsen af spörgsraålet vil vist heller ikke
lade længe vænte på sig; ti materialet er stort nok, og i de mange små
skrifter er der både gode forudsætninger for en endelig undersøgelse og mere
end tilstrækkelige advarsler om, hvordan man ikke skal behandle et sådant ærane.
Fra Norge foreligger der en udsigt over Stenalderen på Listerland, som
er blevet berejst af A. Lorange (»Beretning om en Rejse på Lister»;
Kristiania 1878, 14 s.; særtryk af Årsberetning for 1877 fra Foreningen til
norske Fortidsminders Bevaring), og en beretning om Stenalders-fund i Nord
møre og Romsdal, hvor B. E. Bendixen har foretaget undersøgelser (»Forn
levninger i Nordmøre og Romsdal»; Kristiania 1878, 68 s.; særtryk
af anførte Årsberetning). I Sverig har P. Olsson i »Minnen från Jämt
lands hednatid» (Svenska Fornminnesforeningen’s Tidskrift, anf. sted s.
292—299) beskrevet nogle fund af stenredskaber, og beretninger om en del
udgravninger og fund foreligge i L. F. Palmgrens »Minnen från Steuål
deren i Småland (anf. sted s. 245—257) og »Häll kista vid Ry da holm
i Småland» (Kgl. Vitterhets, Historie och Antiqvitets Akademiens Månads
blad, Stockholm 1878, s. 586—592). Afbildninger og beskrivelser af dysser,
fulgte af beretninger om undersøgelser af nogle Stenalders-grave, gives i F.
Sehested’s »Fortidsminder og Oldsager fra Egnen om Broholm»
(København 1878, 4:to, 280 s. og 46 t., fransk résumé). Dette særdeles smukt
udstyrede værk meddeler en fuldstændig beskrivelse af alle mindesmærker og
oldsag-fund i egnen om Broholm i det sydøstlige Fyn, tilligemed beretninger
om forfatterens egne udgravninger. Hovedpartiet af bogen behandler imidler
tid oldtidens senere afsnit. For Stenalderens vedkommende er det ikke uden
interesse at gennemgå klassifikationen af de forskellige steuredskaber og våben;
adskillelsen mellem de enkelte former er ført så vidt, som det begrænsede
materiale overhovedet tillader, og de nye betegnelser synes i det hele at være
heldige.
575
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>