Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
Med hensyn til den europæiske Stenalders ophør og dens afløsning af en
niere fremskreden kultur indeholder Emile Gartailhacs »L’åge de pierre
dans les souvenirs et super sti tions populaires» (Paris 1878, 8:vo,
104 s.) mange gode bemærkninger. Det er et nyttigt arbejde, som indgående
behandler spørgsmål, der i de senere år idelig have været drøftede. Stenred
skaber ere undertiden forekomne i fund, der tilhøre en senere tid, f. ex. sam
men med romerske oldsager, i Bronzealders-fund og i folkevandrings-tidens
grave. Disse sjældne fund have bragt enkelte arkæologer til at antage, at
stenredskaber brugtes langt ned i tiden, ja endnu i den ældre Middelalder.
Om dette var så, kunde Stenalderen ikke betragtes som en afsluttet, ældste
periode, og inddelingen af de forhistoriske tidsrum i 3 hovedperioder vilde
være uholdbar. Det er således ikke uvigtigt at undersøge, hvorledes det for
holder sig med de omtalte fund af stenredskaber sammen med senere perioders
oldsager, og om stenredskaber virkelig have været i brug længe efter den egen
lige Stenalders ophør. Forfatteren gennemgår de skriftlige beretninger, som
synes at tyde på en fortsat anvendelse af sten til våben og redskaber, og vis
er, at de ere intetsigende eller have været misforståede. De omtalte oldsag
fund, hvorfra man har hentet beviser i samme retning, må forklares på for
skellig måde. De ere dels overgangs-fund mellem Sten- og Bronzealder, dels
indeholde de genstande, som tilfældig ere fundne sammen; men først og frem
mest beror forekomsten af stenredskaber i fund fra senere perioder på visse
traditioner fra Stenalderen, der ere nöje knyttede til det religiøse eller stå i
forbindelse med en overtro, som senere slægter knyttede til stensagerne, efter
at deres oprindelige bestemmelse for længst var glemt. Det første af disse to
forhold har forfatteren ikke betragtet særskilt, hvoraf der er opstået enkelte
uklarheder og fejl. Den overtroiske opfattelse af sten-oldsager er derimod be
handlet særdeles fyldigt og indgående. Lige fra den klassiske oldtid indtil
vore dage har det overalt været en almindelig tro, at stenredskaber, som
findes i jorden, hidrøre fra nedslag af lynilden, at de ere selve lynet. Heraf
udviklede sig en overtroisk opfattelse af stenredskaber, som kom til at spille
en stor rolle. Forfatteren mener således, at hele oldtidens økse-kultus skriver
sig herfra, og at det oprindelig var de jordfundne stenøkser, hvormed for
skellige mythologiers tordengud tænktes væbnet. Den for længst afslut
tede Stenalders redskaber fik et nyt værd som amulet og • talisman, og
på denne måde må de stensager opfattes, som af og til forekomme sammen
med oldsager fra senere perioder. Forfatteren giver en fuldstændig behand
ling af alle herhen-hørende spörgsmäl og bringer en del nyt stof. Også den
nordiske arkæologis materiale stenredskaber med rune-indskrift, symbolske
hammere, o. s. v. er stærkt benyttet og gennemgående rigtig behandlet.
Medens Cartailhac imødegår de angreb, som man fra Stenalderen af har
rettet imod det nordiske treperiode-system, har striden om denne grundvold
for den forhistoriske arkæologi i det sidste år væsenlig været ført på Bronze
alderens område. Imod den systematiserende og kronologiske retning i det
arkæologiske studium, som byggedes på den nordiske theori om de 3 for
historiske kulturperioder: Sten-, Bronze- og Jærnalderen, rejste der sig fra
tredelings-systemets første dage en stærk modstand, væsenlig båren af tyske
arkæologer, hvis opgave det siden har været at bekæmpe enhver ordning af
fundene, enhver arkæologisk kronologi, ethvert forståeligt system. Modsæt
ningen mellem disse to retninger affødte en polemik, som nu har været stå
ende i mere end en menneskealder, og som i 1876—77 atter trådte frem
i en række skrifter fra bægge sider. Mod syd benægtede man existensen af
en Bronzealder, mod nord beviste man, at der fandtes en sådan periode. I
det sidst forløbne år er denne strid bleven svagt fortsat. Hvor lejlighed giv-
576
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
