- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1879 /
580

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nordisk tidskrift.
samme resultat. Hvad dr. Montelius derimod ytrer om forholdet mellem
bronzekulturen i Grækenland og i Norden, giver næppe nogen virkelig op
lysning; man får snarest indtryk af, at her foreligger et endnu uløst spørgs
mål. Der findes, som det fremhæves af Undset, et fællesskab i ornamentik
mellem Norden og Grækenland, som er for påfaldende, til at det skulde kunne
opfattes som en tilfældig overensstemmelse. Som forbindende led mellem de
to langt fra hinanden fjærnede områder står dernæst den ungarske Bronze
alders-gruppe, der ved former og ornamentik er nöje knyttet både til den græ
ske og til den nordiske Bronzealder. Denne forbindelse mellem fundene fra
Grækenland gennem Ungarn og det østlige Tyskland til Skandinavien bliver
end mere iøjnefaldende, når man sammenstiller bronzekulturen over dette
vide område både med Yest-Europas ornaraentfattige Bronzealder og med alt,
hvad man kender af primitive bronzer fra Middelhavets østlige kystlande. Det
kan ikke nægtes, at fundene fra Skandinavien til Grækenland i den rene
Bronzealder stille sig som en sammenhængende gruppe lige overfor alle de
andre Bronzealders-områder. Tör dette forhold nu opfattes som en bekræft
else på kmhr. Worsaae’s theori om, at bronzekulturen i Mellem-Enropa
er indført ved indvandringer fra Asien ad Donau-dalen, og har Bronze
alders-folket fra sit første hjemsted i Ungarn bredt sig både til Norden og til
Grækenland? Denne opfattelse er unægtelig den eneste, som synes at forklare
alle hidtil foreliggende fakta.
Til et andet resultat med hensyn til spørgsmålet om vejene for bronze
kulturens udbredelse kommer dr. Hildebrand i sin .afhandling »Om Kassite
riderna och tennet i forntiden» (i »Antiqvarisk Tidskrift för Sverige», Y,
s. 181 —210). Forfatteren viser, at den klassiske verdens tin-øer, Kassiteri
derne, målet for Fønikernes farter, ikke ere Scilly-øerne, hvor der overhovedet
ikke forekommer tin, eller Cornwall, som kun stod i forbindelse med Syden
ad landvejen gennem Gallien. Kassiteriderne ere at søge ved Spaniens nord
kyst. Men længe för Fønikerne trængte frem imod vest, var tinnet kendt i
de gamle kulturlande; det kom rimeligvis fra Drangiana i det nuværende Af
ghanistan. På grundlag af denne historisk-geografiske undersøgelse vender for
fatteren sig til spørgsmålene om den nordiske Bronzealders oprindelse og om
kilderne for tilførselen af tin. At Norden skulde have modtaget sit tin fra
England, afvises kort: ”Men om tennet verkligen hade kommit, från de kel
tiska Britternas land, skulle väl icke då något af den brittiska kulturens aister
äfven hafva funnit väg till våra bygder?” (s. 206). Forfatteren lægger således
ikke vægt på, at der virkelig forekommer et ikke ringe antal bronzer i Nord
en, som påviselig ere indførte fra den brittisk-irske Bronzealders-gruppe. Men
har Norden således haft forbindelser med England i Bronzealderen, kan i det
mindste noget tin være blevet indført derfra. Forfatteren finder det derimod
”icke otroligt, att det var Drangernas tenn, som begagnades under Nordens
bronsålder” (s. 208). Een nordiske Bronzealder måtte modtage ”de nödvän
diga förutsättningarna för sin tillvara, kopparn och tennet, på vägar och från
orter, som lågo utom den historiska, bly- och järn- och silfverbrukande verl
den”. Ti havde der fundet en stærk import sted fra det klassiske Syden,
da måtte også de andre metaller være bievne indførte til Norden. Forfat
teren antager således en handelsforbindelse i Bronzealderen ”på vägar, som
gingo utom det historiska området, på vägar norr om det Kaspiska hafvet”,
og tilföjer, at han ”ännu icke har uppgifvit hoppet att man skall kunna
komina att uppvisa äfven invandringsvägen genom Ryssland”. Lige overfor kmhr.
Worsaae’s theori om en vestligere indvandringsvej for Bronzealders-folket tager for
fatteren en bestemt reservation: Da man endnu næsten intet kender til de arkæolo
giske forhold i Mellem- og Yest-Rusland, må der ikke drages vidtgående slutninger
580

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:14:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1879/0624.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free