Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LIT EUATUROFVERSIKT.
af mangelen af visse fund i disse egne. Dette synes at være en berettiget på
mindelse; men i ethvert fald taler den fuldstændige mangel på Bronzealders
fund i det indre Rusland, der ere beslægtede med de nordiske, snarest imod
dr. Hildebrand’s opfattelse og for den anskuelse, han bekæmper. Heller ikke
støttes theorien om Bronzealders-indvandringen gennem Tyskland alene på den
anførte negative måde; den hviler først og fremmest på sikre og positive for
hold: de sammenhængende rækker af fund fra Norden gennem Tyskland til
Donau-dalen, og den übestridelige overensstemmelse i former og ornamenter
mellem Skandinaviens Bronzealder og den ungarsk—syd-tyske gruppe. Til
disse forhold vil dr. Hildebrand komme tilbage, i et senere arbejde.
I nær forbindelse med de her diskuterede spörgsmål stå Pigorims be
mærkninger om forholdet mellem Nordens Bronzealder og Italiens ældste
Jærnalder (»Bulletin o di p ale t nol ogi a I tal iana»; Reggio dell’ Emilia
1878, s. 109 flg.); der ydes imidlertid her ikke noget væsenlig nyt. For
fuldstændigheds skyld kan endnu nævnes et foredrag om Bronzealderen, holdt af
prof. Valdemar Schmidt i et møde af den anthropologiske kongres under
verdensudstillingen i Paris. Man tör tro, at denne eneste udtalelse fra nord
isk side har været vidt forskellig fra det referat, som foreligger i »Maté
riaux pour l’histoire primitive et naturelle de l’homme» (Toulouse
1878, s. 452).
Vi have hermed gennemgået behandlingerne af Bronzealderens store
spörgsmål. Det er som vi have set stadig periodens oprindelse og ud
vikling samt forholdet mellem de forskellige Bronzealders-grupper, som drøft
es. Tillige fortsættes striden, om en sådan periode overhovedet har existe
ret. Angrebene blive bitrere, efterhånden som de blive mere håbløse, og jo
mere den langvarige debat nærmer sig sin afslutning. Uden betydning har
denne strid imidlertid ingenlunde været; den har fremkaldt arbejder, som ellers
ikke vilde være bievne udførte, den har samlet fakta, som ellers ikke vare
fremdragne. Bevismassen forøges bestandig, og støttepunkter findes, hvor det
mindst væntedes. Således er der i Amerika fremkommet höjst interessante
paralleler til den gamle verdens forhistoriske perioder. Ved Europæernes an
komst var intet af denne verdensdels folkeslag i besiddelse af jærn; i Mexiko,
Central-Amerika’ og i det nordlige Syd-Amerika havde man kendskab til bron
zen, medens Nord-Araerika’s Indianere endnu kun-benyttede kobber til våben
og redskaber. Navnlig over denne kobberindustri hos naturfolkene i Nord-
Amerika giver dr. Emil Schmidt en interessant oversigt i »Archiv fiir An
thropologie» (Braunschvveig 1878 s. 65 —107). Vi finde her i en tid, som er
fuldstændig belyst af historien, store folkeslag, som levede i en ”Kobber
alder”, andre, som havde udviklet en bronzekultur, en hel verdensdel, som
ikke kendte jærnet. Disse forhold frembyde en fuldstændig analogi med den
gamle verdens kulturperioder; rækkefølgen, i hvilken mennesket gjorde sig til
herre over metallerne, er hægge steder den samme. Det tör da ikke mere
gentages, at den europæiske Bronzealder ikke kan have existeret, fordi en så
dan periode vilde være en absolut umulighed, en meningsløshed, en tom fan
tasi. Selvfølgelig har der i Amerika været rejst de samme indvendinger mod
”Kobberalderen”, som ere så velbekendte fra angrebene på Bronzealderen i
Europa. Disse kobbergenstande skulle kun have været til stads, de skulle
ikke egne sig til virkeligt brug, de nødvendigste arbejdsredskaber skulle just
mangle, o. s. v. Disse indvendinger irnødegår forfatteren ikke blot med gode
grunde; også ved forsøg på træ og på menneskekroppe godtgör han kobber
sagernes brugbarhed.
Til arbejderne over Bronzealderens större spörgsmål slutte sig nogle fund
beretninger og mindre meddelelser. Over et fund af smykkesager og redskaber
Nordisk Tidskrift. 1879. 39
581
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
