Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LtTBRATURÖFVERSIKT.
sted s. 633—658). Dr. Hildebrand, som har bearbejdet og tydet dette fund
(sidst-anf. sted s. 702—710), henfører det til det mindst kendte afsnit af
den ejendommelige kulturudvikling på Gotland: det 3:dje og 4:de århundrede
efter Kristi fødsel, den tid, da indflydelsen fra Romer-riget ophørte og veg for
udviklingen af indenlandsk smag.
Til den tidligere del af Jærnalderen knytte sig nogle mindre bemærk
ninger. I »Antike Gesichtshelme und Sepulcralraasken»(WienlB7B,4:to,
s. 12) udtaler Benndorf i modsætning til, hvad der almindelig antages —,
at de mærkelige hjælmstykker af sølv fra Thorsbjærg-mose ikke have hørt
sammen, men at de ere dele af to forskellige hjælme. Ligesom andre hjælme
af samme art opfatter forfatteren dem som parade-stykker, ikke som dækvå
ben til krig. J. V. Broberg omtaler i sit ovenfor anførte skrift det religiøse
tegn: hagekorset. 1 modsætning til L. Muller’s forklaring, at hagekorset
betegner det evige kredsløb og den øverste guddom, særlig i Norden Odin,
slutter forfatteren sig til den ældre anskuelse, at det forestiller et redskab til
at gøre ild med, og at det er et symbol for Thor. B. E. Bendixen drager
grænserne for en vis angelsaksisk-nordisk fibula-fbrms udbredelse og efterviser
dens forbindelse med ældre romerske former (ovf. anf. sted s. 18 flg.). Om
et pragtfuldt sølvspænde fra Mellem-Jærnalderen, fundet ved Konås i Øster
dalen, meddeler prof. O. Rygh nogle oplysninger, der ledsages af prof. BopJuis
Bugges undersøgelser om runeskriften på spændets bagside (»En i Norge
funden Spænde med Runeindskrift fra Melle raj er n ald eren»; i »Aar
bøger for nordisk Oldkyndighed og Historie», København 1878, s. 59—72).
Hvad der bemærkes om stykkets form, dekoration, tid og hjemsted er præget
af den omhyggeligste iagttagelse og den störste besindighed.
Til forståelsen af Jærnalderens yngre afsnit særlig på Bornholm foreligger
der i E. Vedel’s »Nyere Undersøgelser angaaende Jernalderen på
Bornholm» (sidst-anf. sted s. 73—258) et meget betydeligt materiale. For
fatterens tidligere meddelelser om de ældre tidsrum af Jærnalderen fortsættes,
idet der berettes om undersøgelsen af endnu 40—50 ”røser”, c. 550 ”brand
pletter” og en del skelet-grave. Hertil knyttes en videre bearbejdelse af det
hele materiale, samt en og anden mindre berigtigelse og udvidelse af tidligere
ytringer; men noget væsenlig nyt bringes ikke. Forfatteren har sikkert fore
løbig udtomt sit stof og opnået, at Bornholm med hensyn til den ældre Jærn
alder er såx godt kendt og repræsenteret af så stort et materiale fra c.
2500 grave —, som intet andet dansk område. Skriftets vigtigste indhold er
imidlertid beretningen om nye undersøgelser på gravpladser, der strække sig
fra tiden efter folkevandringen indtil hedenskabets slutning. Ligesom forfatter
en tidligere har gravet de ældre afsnit af den bornholmske Jærnalder frem,
således har han nu fremdraget de yngre tidsrum, som hidtil vare næsten fuld
stændig ukendte. Disse undersøgelser ville få stor betydning for opfattelsen
af den yngre Jærnalder særlig i det østlige Skandinavien, idet det rige gravgods
er nær beslægtet med de allerede velkendte oldsager fra Gotland og Oland.
Beretningen om de foretagne undersøgelser er udarbejdet på det omhyggeligste,
forsynet med angivelse af de enkelte graves indhold, med beskrivelse over alle
de fundne oldsager, med oversigter, registre, afbildninger og kort det er
en så grundig beretning, som man overhovedet kan vænte at finde. Men for
fatteren er ikke bleven stående ved en beretning og beskrivelse; han søger
også at benytte det stof, der er fremdraget. Overalt, hvor forfatteren nu
under dette arbejde har kunnet holde sig indenfor Bornholm, er behandling
en sikker og grundig, idet den hviler på et fuldstændigt kendskab til stoffet.
Når man ser udelukkende på disse bornholmske fund, må man derfor sikkert gå
ind på forfatterens resultater; skulde de end ikke alle blive stående under en
583
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
