Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORPISK TIPSKRIFT.
samlet behandling af hele Nordens arkæologi, have de dog deres store betyd
ning, og det må altid være lærerigt at se en lokal undersøgelse gennemført så konse
kvent. For ret at forstå oldsagerne fra et begrænset område må arkæologen
imidlertid have et omfattende kendskab til alle beslægtede fund; det forelig
gende skrift er næppe fuldt tilfredsstillende i denne henseende. Der lindes
oftere vage udtalelser, støttede på, at dette eller hint anses for at være så
eller så hvad der er lidet betryggende, når sagen er tvivlsom, og hjemmels
manden tilmed ikke nævnes. Hvad endnu ingen har bevist, eller hvad del
er höjst tvivlsomt, sættes som givet og afgjort; således antages Mellem- Jærn
alderens smag og brugsgenstande uden videre for at være indkomne til Born
holm fra sydvest eller sydøst (side 144), ganske ligesom tidligere indførte gen
stande (s. 112), og det siges, at Mellem-Jærualderens stil ikke genfindes i
Italien (s. 144). Uden særlig bevisførelse fremsættes meninger, der stå i skarp
modsætning til almindelig bekendte anskuelser, uden at disse engang nævnes.
Således hedder det (s. 111), at der ingen epokegørende begivenheder kendes
i Nordboernes forkristelige historie, at der indenfor de tre store perioder
vanskelig vil kunne påvises noget punkt, hvor der er indtrådt en væsenlig
forandring i folkets vilkår. Forfatteren tager altså intet hensyn til forklaringen af
de store mosefund, til vikingetogene, til theorierne om indvandringer og dermed
følgende omvæltninger i det sydlige Skandinavien ved Bronzealderens begyndelse,
på Sælland og Gotland under Jærnalderen. Det beror måske på et mindre sik
kert kendskab til litteraturen, at forfatteren oftere gentager allerede fremsatte
anskuelser uden at anføre kilden. Selvfølgelig må der i ethvert større arbejde fore
komme meget, som er gået således over i den almindelige bevidsthed, at man
næppe kan göre rede for, hvorfra man har det; men lige overfor nye, endnu
ikke almindelig antagne anskuelser synes hjemstedet at måtte anføres. Herved
undgås unyttige gentagelser, og undersøgelsen indskrænkes til, hvad der vir
kelig er nyt. Dette gælder f. ex. bemærkningerne om den almindelige forskel
mellem det østlige og det vestlige Skandinavien (s. 106), om fibulaens betyd
ning for tidsbestemmelser (s. 107), om guld-brakteaternes oprindelse (s. 113),
om udviklingen af det næbformede spænde (s. 122) og af de skålformede
fibulaer (s. 123), om forholdet mellem den yngre Jærnalder og Mellem-Jærn
alderen (s. 146). Dog, disse anker vedrøre kun de partier af bogen, hvor
forfatteren har måttet forlade sin ø, hvad der kun sker for korte og måske
halv nødtvungne strejftog. Den yngre Jærnalders mange spørgsmål har
forfatteren ikke tilsigtet at løse, men har først og fremmest villet skaffe et
pålideligt materiale, der er lagt sikkert til rette for en senere behandling.
I »Tordn er en Thor» (København og London 1878, 8:vo, 58 s.) har
prof. dr. George Stephens givet en tydning af de billedlige fremstillinger på
døbefonten i Ottrava kirke i Vest-Gotland. Dette skrift har et stærkt indivi
duelt præg og må betragtes som udtryk for en original personligheds fuld
stændige indleven i oldtiden. Bogen åbnes med en poetisk og religiøs for
klaring af billederne på døbefonten, der ikke meddeles af nutidens arkæolog,
men af en engelsk missionær i det 11 :te århundrede; det begejstrede foredrag,
der snart er klædt i kristelig snart i hedensk form, er rettet til den kun halvt
kristnede menighed i Ottrava kirke. At forfærdigeren af døbefonten har set
så dybt og alvorlig på sit arbejde, som denne homelie antyder, kan vel ikke
bevises, lige så lidt som at han virkelig har haft til hensigt at göre et slags
billedbog over den kristelige lære; men en angelsaksisk præst har vel kun
net opfatte billedrækken på denne måde. Imellein de religiøse billeder lader
forfatteren ham imidlertid også finde et billede af Thor Thor mellem kri
stelige fremstillinger, det første store billede af en nordisk gud; det vilde
göre døbefonten til et höjst interessant monument. Dog, med dette billede
584
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
