Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
hvoraf læseren erfarer, at ”først Odin indførte ligbrændingen i Norden, og at
denne gravskik bevaredes omtrent 600 år efter ham” (!).
Förend vi forlade Jærnalderen, må vi gennemløbe en række afhandlinger
om Mellem-Ruslands og Østersø-landeues arkæologi, som navnlig for denne pe
riodes vedkommende er af vigtiglied for Skandinavien. 1 3:dje hæfte af det
store billedværk »An ti q uités du nord Fi n n o-O u grien» (Helsingfors 1878,
4:to, s. 179—242, finsk og fransk text) behandler dr. Åspelin fundene på udstrakte
gravpladser fra Yolgas øvre løb indtil Ingerraanland, tilhørende tiden mellem
det B:de og ll;te århundrede. De talrige, men temmelig middelmådige afbild
ninger give en ret fyldig kundskab om udbyttet af de her foretagne, storartede
udgravninger. For den nordiske arkæologi have disse fund en særlig inter
esse, idet der mellem dem findes en del skandinaviske former, vidnesbyrd
om Nordens forbindelser med Rusland og gennem dette land med Orienten.
Hovedmassen af de afbildede oldsager er derimod finsk og af en fuldstændig
afvigende karakter. Fra den samme forfatter foreligger en særlig afhandling
(»De la civilisation préhistorique des peuples Perm iens»; Leyden
1878, 8:vo, 27 s.; særtryk af »Travaux*de la 3. session du congrés des Orien
talistes») om de finske Permiers land ved floden Karaa’s øvre løb, det rige
Bjarmeland, som var det hyppige mål for Nordboernes togter. Udførlig om
tales en række af 28 byzantinske og sassanidiske sølvkar, der ere fundne i
denne egn; disse fund vise, at Bjarmeland virkelig gennem handel med Syd
en var kommet i besiddelse af store rigdomme. —De arkæologiske forhold i
Østersøens kystland fra Estland til Kurland behandler Virchow i »Correspon
denzblatt der deutschen Gesellschaft flir Anthropologie, Ethno
logie und Urgesehichte» (ovfr. anf. sted s. 156—159). Disse egnes ar
kæologi begynder, så at sige, først ved forbindelsen med Orienten og Skandi
navien i det B:de århundrede; tidligere fandtes her kun en spredt befolkning,
der har efterladt svage spor af en Sten-og Bronzealder, hvorimod gravfundene,
der ere samtidige med den yngre nordiske Jærnalder og den ældste Middel
alder, ere ret hyppige og ikke sjælden frembyde former, som også høre
hjemme i Skandinavien. En kort, men klar og væsenlig rigtig over
sigt over Øst-Preussens arkæologi gives af Otto Tischler i »Bericht fiber
die pr åh isto risch-an thr op ol ogi schen Arbeiten der physik.-ökonom.
Gesellschaft» (»Schriften der physikalisch-ökonomischen Gesellschaft zu Kö
nigsberg», 18, s. 258—278). Det er de store gravpladser fra den romerske
Jærnalder og de endnu noget sparsomme fund fra den yngre Jærnalder, som
væsenlig interessere den skandinaviske arkæologi. Når dette rige materiale, som
de sidste 10 års undersøgelser have bragt til veje, engang bliver behandlet af
en lykkelig hånd, vil det bidrage væsenlig til at løse den ældre Jærnalders
dunkle spörgsmål: indvandringer i Skandinavien og bevægelser mod syd, ind
enlandsk industri og fremmed import. Forfatterens foreløbige oversigt vil
blive fulgt af udførlige beretninger med afbildninger. Efter at der var op
daget talrige pælebygninger i det nordlige Tyskland, som man på grund af
unøjagtige og falske fund henførte til samme tidlige tid som pælebygningerne
i Mellem-Europa, har man i Skandinavien ikke ret kunnet forstå, at der ikke
forekom pælebygninger nord for Østersøen. Dette spörgsmål har nu fået sin løs
ning, idet man efter Virchow’s omhyggelige undersøgelser (»C orr esp on de nz
bla 1 1 der deutschen Gesellschaft ffi r Anthropologie, Ethnologie
und Urgesehichte», anf. sted s. 155 flg.) kan betragte det som afgjort, at
pælebygningerne i Nord-Tyskland, fra Elben indtil Livland, må henføres til
slavo-lettiske stammer, at de ikke tilhøre en ældre tid end Slavernes fremtræng
en mod vest, og at de gå helt ned i Middelalderen. Der or altså ikke læng
er grund til at søge efter pælebygninger i Skandinavien. Er der således ar-
588
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
