Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LITERATURÖE VERSI KT.
kæologiske forhold i den yngre Jærnalder, hvorved det slaviske område syd for
Østersøen bestemt adskiller sig fra Norden, så gives der dog bestandig fælles
træk, begrundet i, at man bægge steder havde de samme berøringspunkter med
omverdenen og navnlig fælles handelsforbindelser. Skandinaviens karakteristiske
sølvfund, som ere vidnesbyrd om den arabiske handel, forekomme således også
hyppig syd for Østersøen (»Gesellsch aft filr Poramersche Geschichtc
und Al terthumskunde», Stettin 1878, s. 571; »Zeitschrit flir Eth no
lo gie», Berlin 1878, s. 209).
Af særlige museums-arbejder fra det forløbne år må nævnes Ingvald Und
set’s »Vejledning til Universitetets Samling af nordiske Oldsager»
(Kristiania 1878, 8:vo, 96 s.). Medens denne første katalog over oldsag-sam
lingen i Kristiania nærmest er bestemt for museums-besøgende, indeholder
den dog også nyttige oplysninger for alle, som sysle med Nordens arkæologi.
Den samme forfatter har givet en samlet oversigt over de norske fund, som
opbevares i udlandet: »Norske Oldsager i fremmede Museer» (Kristia
nia 1878, 4:to, 88 s.) Por Norges vedkommende har der været en særlig
grund til gennem en publikation at tilgængeliggore det udenlandske materiale,
idet der fra gammel tid af lindes et ikke ringe antal norske oldsager i Kø
benhavns museum. Det er da også foruæmmelig denne lille samling, som
forfatteren har beskrevet med nøjagtige fund-oplysninger, ledsagede af afbild
ninger. I »Ny Illustreret Tidende» (Kristiania 1878, 20de oktober) have
en del af afbildningerne været optagne med forklarende bemærkninger. En
fuldstændig fortegnelse over Bergens museums antikvariske tilvækst i
18 77 er given af A. Lorange (Kristiania 1878, 8:vo, 32 s.; særtryk af Års
beretning for 1877 fra Foreningen til norske Fortidsminders Bevaring). I
»Kgl. Vitterhets, Historie och Antiqvitets Akademiens Månads
blad» giver Sigge Ulfsparre en fortegnelse over de oldsager, som ere erhverv
ede for hans samling siden 1874. Heinrich Handelmanns »Schles wi g Hol
stein ise hes Museum vaterlåndischer Alterthirm er» (Kiel 1878, 8:vo,
53 s.) omtaler kortelig de vigtigste fund i museet i Kiel, med henvisninger
til litteraturen.
Resultatet af dette overblik over Nordens arkæologiske litteratur for året
1878 må sikkert blive, at man føler sig tilfredsstillet både med hensyn til
arbejdernes mængde og med hensyn til deres alsidighed. At Stenalderen nu
bliver mindre dyrket end de andre perioder, følger vel af, at den tidligst fik
en almindelig behandling; de sandheder, som endnu dølges i disse primitive
fund, ligge dybt og lade sig ikke fremdrage ved et let greb. Det tyder vist
nok også på sundhed og alvor i forskningen, at så mange kræfter anvendes
på udgravninger og stofsamlinger; på denne måde fæstnes grunden og tilvejebring
es raaterialierne til arkæologiens udstrakte bygning. Dog synes unægtelig disse
forberedelser til videnskabelige arbejder i egenlig forstand at indtage en meget
fremtrædende plads i sammenligning med större behandlinger og indgå
ende bearbejdelser af stoffet. Måske udtrykker dette en almindelig følelse af,
at der endnu trænges til en forøgelse af det arkæologiske materiale, forend
man ret tör benytte det; men hovedgrunden er sikkert at søge i, at stofsam
linger og fundberetninger kræve færrest forudsætninger. Tillige indskrænker man
sig vistnok til deskriptive arbejder, fordi søgningen efter nye sandheder på ar
kæologisk område er forbunden med den særlige vanskelighed, at arkæologiens
methode, den måde, hvorpå den undersøger og behandler sit stof, hvorpå den
589
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
