Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORENINGS-LIV 1 ENGLAND.
skabelige sammenkomster, og mange have endnu et stærkt selskabe
ligt element.
En mængde foreninger ere begyndte som ugenlige værtshus
møder, og efterhånden som bekendtskabet voksede, dannede der sig
så små lånekasser, sygehjælps-foreninger, o. s. v. Det er noget, del
let kommer påtale, når et antal ligestillede og ligesindede jævnlig mød
es. Ofte fik disse foreninger deres idéer fra Frimurerne, hvis hemme
lige måde at virke på øvede en stærk tiltrækningskraft på folks fantasi.
Ikke blot mænd, men også kvinder holdt sådanne ugenlige kalaser;
det berettes således, at der i 1795 existeredé en kvindeforening i
Wigton i Cumberland, som holdt møder i et værtshus, hvis ejerinde
under en mulkt af 21 shillings var forpligtet til at holde godt øl.
I vor tid, da alting er bevidst og systematisk, have også disse
selskabelige klubber, ” Worhing mens cluhs”, fået en systematisk ud
vikling, ikke mindst ved en impuls fra oven, og ved en skæbnens
ironi for en stor del af totalafholdenheds-mænd. Mådeholds-be
vægelsen er måske ikke så stærk i England som i Amerika, hvor i
mange egne kun vand og te høre til god tone, og hvor Skandinav
ernes og Tyskernes vaner ikke altid göre det bedste indtryk; men
også i England er bevægelsen for afholdenhed meget stærk, og stor
artede agitationer ere satte i gang for indførelsen af det svenske
system eller endnu radikalere forholdsregler. Og for at holde folk
borte fra værtshusene indrettede så mådeholds-mænd rundt om i landet
arbejderklubber, hvis medlemmer kunde forsamle sig om aftenen for
at spille kort og biljard, ryge og læse aviser, og drikke te og kaffe;
men disse foreninger vilde ikke rigtig trives, og enden på det blev,
at nydelsen af stærke drikke næsten altid er tilladt.
Der gives nu c. 900 sådanne foreninger eller mere, med måske 150,000
medlemmer, og af disse foreninger har omtrent halvdelen sluttet sig
sammen i en fællesforening, der oprettedes for 16—17 år siden, efter
Hodgson Pratt’s idé, en virksom og dygtig mand, der indtager en
fremragende plads blandt arbejdernes venner. Fællesforeningen støtter
de enkelte klubber ved at virke som teknisk og juridisk konsulent
(den engelske lovgivning frembyder adskillige faldgruber); den udsender
foredragsholdere, udlåner bøger til klubberne, afholder kaproning
og anden sport, og udsætter små prisopgaver. Endvidere giver den
den væsenlige fordel, at et medlem af én forening har adgang til de
andre. En arbejder, der kommer til en fremmed by, hvor der exi
sterer en sådan arbejderklub, kan altså straks finde et hjem og en
kreds af venner. I øvrigt er det langt fra, at fællesforeningen udøver
noget tryk på de enkelte klubber; hver forening følger sine egne
formål, som de passe sig bedst for medlemmerne. Nogle lægge vægt
på undervisning, som f. ex. en stor klub for skræddere i London,
nogle ere endnu mådeholds-klubber, andre ere religiøse, som f. ex.
621
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
