Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
en stor jødisk klub i London, der i øvrigt som man let forstår
ikke hører til fællesforeningen; én klub, med det religiøse navn ”St.
Mark’s club”, driver komediespil, medens en ”St. Philip’s club”, der
besidder et klaver, holder lördags-sammenkomster, hvor medlemmerne
synge viser på tur, kort sagt: der eii måske ikke to foreninger,
som ere ens. Heller ikke forhindrer fællesforeningen klubberne i at
slutte sig sammen i mindre, lokale fællesforeninger, hvilket f. ex,
nylig er sket i Manchester, en by, som altid har udmærket sig ved sit
foreningsliv. Mange associations-idéer ere undfangede i London, men
de fleste komme til udførelse i Manchester.
Disse selskabelige klubber have deres store betydning. Arbej
deren kan ikke undvære offenligt liv, og har han ikke en klub, så
går han i et værtshus, hvor der i reglen drikkes temmelig meget. I
WorTernens cluhs tåles der intet fylderi, og der bydes medlemmerne
megen nyttig underholdning. Det er hyggelige aftener, man kan til
bringe i en sådan forening; medlemmerne ere rolige og velklædte
og have en vis sat gemytlighed. Mindst interessante ere de for
eninger, hvor æresmedlemmer stå i spidsen; man morer sig ikke rigtig
dér; det er måske den store hemmelighed ved arbejderforeninger, at
jo mere de stå på deres egne ben, uden formynderskab, desto bedre
trives de.
Störst betydning have de imidlertid derved, at de danne begynd
elsen til en videre udvikling; arbejderne mødes dér og diskutere
politiske og sociale spörgsmål, og efterhånden bliver foreningen mere
end blot selskabelig. Nutildags sker rigtignok en sådan overgang
ikke så let som tidligere, af den meget karakteristiske grund, at de
aller fleste ordenlige arbejdere alt i forvejen ere medlemmer afhjælpe
foreninger af forskellig art; men der er dog bestandig nok at görc,
f. ex. på konsumforeningernes område.
De øvrige arbejderforeninger, som skulle omtales her, kunne
henføres til to grupper; den ene er de egenlige fag-foreninger, de
såkaldte ” Trade unions”, den anden er de såkaldte ”Friendly societies”,
der egenlig kun ere et lovgivnings-begreb, hvorunder mange forskel
lige foreninger kunne gå ind, men som dog nærmest svare til vore
syge- og begravelseskasser. Vi skulle først dvæle ved Friendly so
cieties.
En stor mængde af de engelske Friendly societies frembyde et
lidet lysteligt syn. Dér som i Danmark vrimler det af foreninger,
som skyde op i en fart og dø i en fart. Det er bestandig den samme
historie, man hører. Foreningen synes at trives, der samles en for
holdsvis betydelig kapital, og så ender den enten ved en voldsom
deling af pengene for ikke at nævne en forsmædeligere død
eller ved en kronisk hensygnen med en stadig aftagende interesse
hos medlemmerne og en stadig voksende ebbe i kassen. Vi så oven-
622
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
