Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORENINGS-LIV I ENGLAND.
enings-bygning i Manchester er hans stolthed, han føler sig som med
lem af en stat i staten med dens egne litteratur og historie og med
dens egne sæder og skikke. Der findes indenfor ordenen mænd,
kendte af hvert eneste medlem, men udenfor ordenen nævnes de
res navne måske aldrig. Den, der har vundet det störste navn, er
måske nok selskabets statistiker, den nys afdøde Henry Ratclife,
hvem taknemmelige odd fellows satte et smukt mindesmærke. Det
var en mand, der med stor arbejdskraft og energi bearbejdede or
denens statistiske erfaringer og udgav sygetavler, som uden at til
fredsstille en nøjeregnende mathematisk kritik dog have gjort stor
nytte og hidtil stå som de første, man kunde næsten sige eneste
brugbare sygetavler. Foruden Ratcliffe’s skrifter er der udkommet
en hel del andre skrifter i forbindelse med ordenen, og selskabet hår
et tidsskrift, som har bestået i mange år og redigeres af en anden
berömt odd fellow: Hardwick.
Logernes sammenknytning til en orden har imidlertid mange
andre fordele end den at tilfredsstille medlemmernes ærgerrighed
eller virke på deres fantasi. Man kunde i korthed angive fordelene
således, at ”affliated orders” forene de store og de små sygekassers
gode egenskaber og have forholdsvis få af de slette. Som medlem
af logen tilhører arbejderen en lille forening, i hvis bestyrelse han
kan tage del, og hvis andre medlemmer han kender og mødes daglig
med; og som medlem af ordenen er han sikker på, at der altid findes
folk, som med sagkundskab og interesse tage sig af sagen, som forstå
at føre og kontrolere regnskaberne, revidere statuterne og foretage
opgørelse af ordenens status. Det er en lykkelig blanding af selv
styrelse og centralisation; arbejderen står ikke overfor en slags offi
ciel institution, hvis bestyrelse han slet ikke har nogen del i, som
ved de andre store selskaber; men han kan dog ikke skalte og valte med
sin ~iogc, som han vil. Og i koustitiitionen ligger der mulighed for
en bestandig fremadskriden. Efterhånden som arbejderen bliver mere
moden, vil forbindelsen mellem logerne eller distrikterne kunne styrk
es; og Manchester Unitys historie viser også virkelig en stadig ud
vikling i denne retning.
Sygehjælpen er fuldstændig overladt til logerne selv, dog ere de
under kontrol af distrikts-bestyrelserne; begravelseshjælpen derimod
besørges af distrikterne. Det er den samme sondring, som ovenfor
blev gjort: sygekasserne må helst bestå af en snævrere kreds affolk,
der kende hverandre, begravelseskasser derimod kunne bedst bestyres
som forretninger, og jo flere medlemmer der er, des bedre. Distrikts
bestyrelserne have en rigelig kontrolerende myndighed over logerne,
der virke som agenter for dem; de kunne til enhver tid efterse bøg
erne, og virke tillige som appel-instans for medlemmer, der tro sig
forurettede i logerne.
627
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
