Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NOK.DISK TIDSKRIFT.
Vi komme nu til slutning til en mere nögtern klasse foreninger,
der ikke ere omgivne med en så poetisk nimbus som ”the afjiliated
orders”, men som dog ere fuldt så berömte og lige så fast organi
serede; det er ” Trade unions”, de engelske fag-foreninger. Som
oftest gå disse foreninger ud på at understøtte medlemmerne i
de samme tilfælde som sygekasserne, men hovedsagen er dog at
repræsentere arbejdernes fag-interesser og at understøtte i tilfælde
af arbejdsløshed, hvad enten denne er en følge af en strike eller
har andre årsager. Der strides meget om, hvorvidt disse foren
inger ere gavnlige eller skadelige, alle ere derimod enige om,
at de ere stærke. Meningerne ere meget delte. Går man over
fladisk til værks, læser man Times og Standard, så får man det ind
tryk, at ” Trade unions” ere ufornuftige pøbel-opfindelser, lige ska
delige for hægge parter. Går man grundigere til værks og læser
foreningernes statuter, der selv i forskellige håndværk ofte ere lige
lydende et talende vidnesbyrd om arbejdernes sammenhold —,
så får man et helt andet indtryk. Alting vidner dér om ro og or
den, besindighed og loyalitet. Der er visse punkter, hvor de ere
uenige med de fleste studerede økonomer, f. ex. i anskuelsen om
akkord-arbejde; men den slags ting ere vanskelige at afgöre, og i
det praktiske liv spille jo altid tusende personlige grunde med ind
i den formelle logik. Der holdes bestandig på, at enhver strid med
arbejdsgiveren skal gennemføres med ro og orden; der findes be
stemmelser om, at den, der praler af sin uafhængighed af arbejds
giveren, på grund af at han tilhører en fag-forening, skal mulkteres;
der lægges stor vægt på sygehjælp og understøttelse til almindelige
arbejdsløse, og det er faktisk også meget betydelige summer, der
udbetales i disse öjemed. Sandheden ligger vel i midten: Lovene
knnne ikke give forskrifter om ituslagne ruder og lignende, og det er
nok muligt, at naturen af og til går over optugtelsen; men det kan
på den anden side ikke være retfærdigt at sammenligne foreningerne
med idealet, man må sammenligne dem med, hvad de have vær
et, og det må da indrømmes, at de moderne former for ” Trade uni
ons” virke meget til at forhindre umotiverede striker; og arbejderne
handle vel undertiden urigtig, men i reglen ikke übesindig.
Ligesom sygekasserne, ere ” Trade unions” meget gamle institu
tioner, og der er ingen tvivl om, at dette giver dem en del af deres
overordenlige kraft. Måske er det derfor, at de tyske omplant
ninger trives så slet. Men det er først i den nyere tid, o: fra året
1851 af, at de gennemgribende forandringer i selskabernes konstitu
tion have fundet sted, som nu göre dem til et så mægtigt våben
imod arbejdsgiverne.
De moderne former for ”Trade unions” svare til sygekasse-or
denerne, idet de enkelte lokalforeninger have sluttet sig sammen
630
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
