Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORENINGS-LIV I ENGLAND.
til et forbund, det såkaldte ”Amalgamated society Men forbindelsen
er langt fastere: lokalforeningerne have så godt som ingen selv
stændighed, de have ingen særegne fonds, og enhver Trade-union
ist betragtes som medlem af den nærmeste lokalforening. Efter
hvert regnskabs afslutning foretages en udjævning, og hvis en for
ening har overskud, sendes det til en anden, der har underskud.
Dette fællesskab er drevet meget vidt: det udstrækker sig lige til
sygehjælpen, og alle udgifterne gå af én og samme fælleskasse.
De tyske efterlignere have forandret dette således, at vel alle for
eningerne have kasse sammen, men der gives ét fond for arbejds
løshed, et andet for sygelighed, o. s. v. Dette er næppe klogt.
Når alle fonds tilhøre én og samme kasse, forstår arbejderen, at
han ved at simulere sygdom skader sin stands interesser; men er
dette ikke tilfældet, har hvert formål sit særegne regnskab, så frist
es han let til at betragte hvert formål som ganske uafhængigt af
de andre. De enkelte afdelinger have ikke lov til uden tilladelse
fra centralbestyrelsen at indlade sig på en strike. Der er derfor
ingen fare for, at en lokalforening skal handle i strid med hele for
eningens interesse; og da centralbestyrelsen naturligvis har langt
större koldblodighed, overblik og erfaring, er det sikkert, at mange
lokale ufornuftige striker blive forhindrede. Men på den anden
side er der langt större udsigt til, at en lokal strike, når den først
er begyndt, kan gennemføres til fordel for arbejderne. En lille for
ening, der står ene i kampen, bruger hurtig sin kapital op; og hvis
arbejdsgiveren kan holde så længe ud, til dette indtræffer, har han
vundet. Men et stort forgrenet selskab kan ikke alene understøtte
en lille lokal strike, så længe det skal være, men også fuldstændig
beherske stedets forsyning med arbejdskraft. Enhver ulighed i ar
bejdslönnen kan udjævnes straks, enhver lille uretfærdighed öjeblik
kclig hævnes; og kun når kampen gælder store spørgsmål og kald
er störste parten af medlemmerne til våben, kun da bliver, sejr
en uvis.
Det er naturligvis ikke med striker alene, at lönningsforbed
ringer og andre fordele opnås; overfor en så stærk magt gå ar
bejdsgiverne vel også ind på voldgifts-kendelser der i øvrigt
have været mere i mode for nogle år siden end nu —, og ofte
gives der vel straks efter, inden krigen er erklæret. Derfor bliv
er det altid vanskeligt at afgöre, om arbejderne i det hele og store
vinde eller tabe ved deres fag-foreninger. En strike-statistik vilde
ikke kunne give oplysning derom; ti selv om de aller fleste store
striker mislykkes og koste uhyre masser af penge, er det dog nok
muligt, at frygten for en strike har forhindret mangen lönuings
nedsættelse eller forøgelse af arbejdstiden. Vist er det, at en Trade
unionist ser med den samme følelse af stolthed hen til sin forening,
631
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
