Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LIXERATURÖFYERSIKT.
Kommen saa vidt som ind i egteskabet, vaagner imidlertid Magnhild
lidt op. Ikke, at det er noget hun vil, dertil har hun ikke kraft, men del
er noget hun ikke vil. Denne hendes ikke-villen, de svages energi, er
ikke alene hendes værn ligeover for Skarli, men hun fortsætter den ogsaa der
hvor hendes hjerte er vakt ogsaa ligeover for Tanne. Hun er ogsaa der ble
ven vækket, et forhold, hvoraf hun kunde tage varsko er lagt saa nær op til
hende, at hun skrækkes. Det er ogsaa egnet dertil, dette forhold, thi det
vises hende i sin hæslighed, da rusen er over og angerens, tommermændenes
tid er kommen; og hun tager varskoet og redder sig, fremdeles halvt i drömme.
Og Magnhild fortsætter sin viljelöse, taagede tilværelse, da lader hun sig af
sin barndomsbekjendt Eönnaug drage med til Amerika, for at finde sin be
stemmelse, ikke at Magnhild netop troer at finde den i Amerika, men hun
vil ikke længer være hos Skarli. Först har hun dog erfaret, og dette er et
af de fineste af de mange fine træk i »Magnhild», at hendes virksomhed har
baaret frugt netop der hvor hun intet ventede, intet efterstræbte, netop der,
hvor hun selv ikke saa nogen opgave, eller nogen bestemmelse for sig.
Skarli lader hende nödig reise; den opfatning af deres forhold, der brin
ger hende til at forlade ham, kan han ikke dele.
»Det er noget vrövl dette med de usædelige egteskaber, siger han, der
staar ikke noget i bibelen om det».
Nei! der staar ikke noget i bibelen om det.
»Yor Herre mente, at egteskabet skulde være et sædeligt forhold, men
han forstod det vel ikke bedre», er der bleven sagt i anledning af Magnhild.
Dersom Magnhild var skreven ud af samme livsopfatning, samme forhold
til sandheden som »en Fallit», saa vilde Magnhild böie sig for det factum,
at hun var gift, hun vilde bære sin byrde, og ikke passivt og med fordring
paa ansvarslöshed taale skinnet, men unddrage sig forholdet.
I lyset af den nye livsopfatning heder det: Jeg er gift, men behöver jeg
derfor at bære egteskabets forpligtelser. Hvad kommer mit egteskab mig ved?
Er ikke et saadant egteskab som mit usædeligt, og kan jeg gjöre noget bedre
end at holde mig udenfor?
Magnhild virker afskrækkende fra de egteskabsbrydeude forbindelser, og
derved indirekte til at styrke egteskabet. Men er der ikke paa den anden
side noget i Magnhild, der naar tiden var inde, tidsaanden var moden ogsaa
bos os, kunde virke til at lösne grunden om egteskabet?
En alvorlig kvinde kunde nok faa den moral ud af Magnhild, at egte
skabet er en mere alvorlig ting end kjærligheden og at det ikke gaar an at
tage tingen paa den maade som Magnhild, dersom hun ikke vil have mandens
mindre gode forhold paa samvittigheden.
Men en esthetisk, kunstnerisk mimose, der vil holde sig de reelle übe
hageligheder og de reelle pligter fra livet, kan drage den slutning: Det er
ikke saa farligt, man behöver ikke at betænke sig saa nöie: Man kan i egte
skabet forblive ugift. Det er endogsaa det reneste, det skjönueste, det inte
ressauteste, det mest poetiske. Og saa kan man desuden gaa fra det hele.
Magnhild har mange söstre i den moderne, fornemmelig i den franske
litteratur. Det er de yndede heltinder, kvinden for alle kvinder, den gifte
kone, der i egteskabet er forbleven ugift. Gift maa hun være, ellers er hun
efter franske forhold ingen beqvem materie, men ugift maa hun ogsaa være
ellers er hun ikke ren. I Dumas berömte »L’étrangére» er ikke mindre end to
saadanne interessante specimina af kvindekjönnet fremført for vore beundrende
blikke. Nu! De romanske folk ere anderledes beskafne end vi med hensyn
til blufærdighed. De tale nu en gang frisk væk om hvad der for os er usma
geligt, naturstridigt, blot at hentyde til. Björnson har været inde paa denne
679
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
