Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NOKDISK TIDSKRIFT.
er et godt indblik i den tids forhold, at man kæmpede hårdt om nogle få
hundrede daler mere eller mindre: Man begærer 11 450 rd. årlig til skolens
drift; regeringen mener, at 10 000 rd. kunne være nok, og endelig opnår man
10 200 rd. (20 400 kroner), men under meget trykkende vilkår, idet statens
bidrag, når undtages nogle årlige uvisse indtægter af afgifter på aviser og
apothek-bevillinger, væsenlig indskrænker sig til et forskud, som skulde be
tales tilbage hvorved den nye anstalt altså åbnede sin virksomhed med en
betydelig gæld. Rede penge modtoges egenlig kun fra det Classenske fidei
kornmis (10 000 kr.), den Reiersenske fond (2 000 kr.), foruden et par min
dre bidrag fra det af Ørsted oprettede »Selskab for naturlærens udbredelse»
og fra to private mænd, prokurator Holst i Horsens og kniplingsfabrikant
Thomsen i Møgeltønder.
Yed kongeligt reskript af 27de januar 1829 stiftedes da den polytekniske
læreanstalt, og den ste november samme år indviedes den i nærværelse af kong
Frederik YI med en tale af Ørsted og en kantate, af Oehlenschlåger, hvorpå un
dervisningen tog sin begyndelse med 22 elever, deriblandt 4 officerer og 10
akademiske borgere, af hvilke 3 vare juridiske kandidater. Ørsted blev an
staltens direktør og overtog undervisningen i fysik, Zeise blev lærer i kemi,
Schmidten i mathematik, Forchhammer i kemi og mineralogi, og Ursin i ma
skinlære, dog kun for et kort tidsrum. Tegneundervisningen lededes af pro
fessor Hetsch, og undervisningen i værkstederne af Winstrup; men disse sidste
blev senere nedlagte, da de ikke kunde bringes i den rette samklang med den
øvrige undervisning.
Tanken var nu virkeliggjort, den unge højskole havde begyndt sit liv;
men nu kom kampen om tilværelsen, og den blev hård nok lige fra barndom
men af. Som faddergave havde højskolen af regeringen modtaget en bundløs
gæld og usikre freratidsløfter om de vordende kandidaters anbringelse. Avis
indtægterne slog ikke til til at klare renten af forskuddet, end sige til at betale
af på dette; og. ved siden af den oprindelige gæld dannedes derfor en ny,
voksende gæld, dog heldigvis rentefri, ti rentesrente forlangte man ikke. Lidt
betaltes i tidens løb dog af på denne gæld, så at den i året 1848 fra 122 900
rd. var bragt ned til 83 437 rd. rentebærende og 16 773 rd. rentefri. Ind
førelsen af den frie statsforfatning fremkaldte nu også en forandring i lære
anstaltens finansielle forhold. Restgælden og avis-indtægterne gik over i stats
kassen, og anstalten fik endelig sin særegne formue. Alt vilde nu have vær
et godt, dersom man blot fra første færd af havde givet dette tilskud den
passende størrelse; men det blev kun ansat til 171 200 rd. (342 400’ kr.), og
renten heraf var utilstrækkelig til i forbindelse med de andre indtægter at
møde de voksende krav, som nu stilledes til anstalten. Ha det ved behand
lingen af de årlige finanslove mere og mere blev til regel at skåne statskas
sen for tilskud, hjalp man sig først med de særlige fonds, Sorø akademi og
kommunitetet, og endelig greb man til den sidste, sørgelige udvej, at lade an
stalten tære på sin i forvejen utilstrækkelige kapifalforraue, så at for øjeblik
ket halvdelen af denne er opspist. Het tidspunkt nærmer sig derfor, da stat
en må træffe valget mellem enten årlig at tilskyde den fornødne sura til
skolens drift, eller at skaffe den en tilstrækkelig særlig fond, hvis man da ikke
vil se en gavnlig og frugtbringende undervisning gå til grunde, og det ufor
skyldt; ti skylden må ene søges i de bedrøvelige halve forholdsregler, som
gennemgående ere trufne fra statsstyrelsens side, og ingenlunde i skolens indre
forvaltning, der tvært imod har udmærket sig ved en prisværdig økonomi og
tarvelighed, ikke mindst fra lærernes side, der med iver og troskab have røgt
et deres kald mod meget ringe vederlag docenten i mathematik begyndte
688
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
