Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LITERATURÖFVERSIKT.
således med 600 rd. arlig, og docenten i tegning og maskinlære fik endog
kun 400 rd. i begyndelsesgage.
Hvad dernæst det fremtidshåb angår, som regeringen havde stillet den
nye anstalt i udsigt, næralig at anvende dens elever for »visse grene af stat
ens tjæneste», da glippede det også. Under enevolds-regeringeu blev kun to
polyteknikere anbragte i administrationen, næralig i generaltoldkammeret, og
ved den frie forfatnings indførelse fik disse endog deres afsked, da man den
gang mente, at jurister bedre måtte forstå sig på tekniske sager. Hertil kom,
at regeringen allerede året efter læreanstaltens stiftelse, ved oprettelsen af den
kgl. militære höjskole ikke blot berøvede den adskillige elever, som foretrak
de bedre vilkår ved den i enhver henseende stærkt begunstigede militære skole,
der endog kunde tilbyde sine elever gage, medens anstalten måtte fordre be
taling af sine, men tillige derved havde skabt den en farlig medbejler, som
gjorde alt for at skaffe sine elever fortrinsvis adgang til statens embeder; hvor
for der også fra den nye højskoles side blev lagt de alvorligste hindringer i
vejen, da læreanstalten søgte at få oprettet et kursus for civilingeniører.
Men uagtet staten således kun dårlig infride sine egne løfter, betænkte
den sig dog ikke på at trække ret betydelige veksler på anstalten. Denne
måtte således ikke blot skaffe plads og undervisning i flere fag i alt fald
for en længere tid til forskellige studerende, som medicinere, farmaceuter,
landhusholdnings-elever, forst-studerende o. fi., men dens lærere blev tillige
benyttede som konsulenter i tekniske spørgsmål, og det efter en stedse större
og större målestok. I det første tiår blev der således indsendt 113 sager til
betænkning, i det følgende 511, og i det sidste .tiår (1869—78) er indkom
met ikke færre end 2352 sager, der alle ere bievne drøftede og besvarede
uden vederlag, idet der først i anstaltens 50de år er bevilget den beskedne
sum af 1200 kr. årlig for disse ofte meget besværlige arbejder.
Også på den private bedrifts område havde den unge skole en hård kamp
at bestå, idet den fandt en sej modstander i den bestående lavs-tvang, der
gjorde alt muligt og umuligt for at lægge de unge polytekniske kandidater
hindringer i vejen, når de søgte at komme ind på dens enemærker. Et exem
pel vil bedst oplyse dette. I året 1835 søgte en af anstaltens dygtigste kau
didatet, der senere i mange år har været en af dens mest anerkendte docent
er, kanselliet om tilladelse til at anlægge en klipsöm-fabrik, idet der henvis
tes (til, at Danmark i de tre nærmeste år havde indført for omtrent 140 000
rd. (280 000 kr.) söra. Maskinerne, der vare simple af konstruktion, kunde
betjænes af sraeddesvende, og til indpakningen krævedes almindelige trækas
ser, som man vilde lade forfærdige af tømmersvende. Kanselliet fordrede først
og fremmest, at ansøgeren skulde aflægge prøve i smedning eller også lade
fabriken bestyres af en nagelsmedmester; og derefter foreslog kunstakademiet,
der blev rådspurgt i anledning af sörakasserne, at ansøgeren skulde aflægge
prøve i tømring og for en kommission godtgöre sin dygtighed i arkitektur!
At ansøgningen toges tilbage, er en selvfølge; men da den samme kandidat
senere søgte om bevilling til at drive en fabrik for kurante drejerarbejder, og
nu knude vedlægge lærebrev som drejersvend, hjalp dette ham dog heller ikke.
Også denne ansøgning blev forkastet, »fordi fabrikationen vilde blive til skade
for en del næringsdrivende borgere, og fordi drejede varer vare aldeles ikke
genstand for indførsel». Man kunde ikke se, at denne virksomhed vilde blive
til gavn for mange borgere, og man vilde ikke se, at indførte varer af den art
lå i vinduerne i enhver isenbod.
Endnu en vanskelighed havde den unge anstalt at overvinde en van
skelighed, som imidlertid i tidens løb bidrog til at udvikle dens selvstændigheds
følelse og forøge deus kræfter. Det gik i denne henseende med den, som
689
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
