Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NOKDISK TIDSKRIFT.
en ny resolution, hvorefter antallet forhøjedes til 13, deriblandt to theologer,
to jurister, af hvilke den ene skulde læse over svensk ret, den anden over
de romerske institutiones og philosophia moralis, to medicinere, af hvilke den
ene skulde foredrage institutiones medicinæ, den anden fysik; 6 filosofer, hvis
fag vare henholdsvis hebraisk og græsk, historie, astronomi, raathematik, logik
og veltalenhed, hvortil endnu kom 4 adjunkter; ved resol. 7 juli 1621 tilføj
edes en fjærde professor i theologi, og tre filosofiske professorer henholdsvis
i græsk og poesi samt optik, musik og mekanik, hvortil konstitutionen af
1626 endnu föjede en egen professor i statsvidenskab. Samtidig forøgedes
professorernes lönning, og der indrettedes et kommunitet for 60 studenter.
Universitetets bygninger øgedes ved opførelsen af det såkaldte Gustavianum,
det akademiske apparat udvidedes ved indretningen af bibliotheket, som grund
lagdes ved Gustav II Adolf’s gave af hans eget bibliothek og udvidedes ikke
blot ved indkøb, hvortil der i 1620 ansloges 200 og i 1621 300 riksdaler
årlig, men i særdeleshed også ved hjælp af de bibliotheker, som han erobrede i
sine krige og hjerasendte til Upsala. Derhos havde universitetet i året 1613
fået en egen bogtrykker og i året 1616 en egen boghandler.
Alle de nævnte reformer, som Gustav II Adolf gennemførte, overstråles
imidlertid af den storartede velgerning, som han beviste universitetet, da han
i året 1624 ved den berörate »Gustavianske donation» skænkede det en betyd
elig del af sit private arvegods. Storheden af denne gave vil bedst springe
i öjnene, når man lægger mærke til, at indtægten af godset i året 1624 ud
gjorde 14,150 daler (1 daler = 2/3 riksdaler i sølv) og endnu i kongens
egen levetid steg til næsten 20,000 daler, medens den hele samlede udgift
til universitetet i budgettet af 1620 kun var beregnet til 8,110 daler, Med rette
pryder derfor Gustav II Adolf’s billede universitetets jubelraedalje, så vist som
det fortrinsvis må siges at være Jians egen private stiftelse. Vil man have et
udvortes slående bevis på betydningen af hans gave, behøver man blot at se
hen til antallet af studenter, som indskrives för og efter. I året 1623 ind
skreves 55, men i 1624 steg antallet af de indskrevne til 132, og i 1625
endog til 302. Smukt og træffende vurderer derfor også forfatteren betyd
ningen af Gustav II Adolf’s velgerninger mod universitetet, når han udtaler,
at det først fra hans tid har været i stand til at løse sin store opgave som
planteskole for hele nationens höjere uddannelse. Som en enkelt kendsger
ning, der beviser rigtigheden af denne påstand, skal blot fremhæves, at univer
sitetet ikke blot fra år 1617 fejrede temmelig regelmæssig magister promotion
er, men at det endog den 22 oktober s. å. fejrede sin første theologiske dok
tor-promotion, til hvilken Gustav II Adolf selv udfærdigede programmet, og som
har afgivet udgangspunktet for den endnu bestående ordning, hvorefter den
theologiske doktorgrad meddeles ikke af universitetet, men af kongen. Lige
ledes fandt den første promotion af en doctor juris .sted i året 1629, hvor
imod de lægevidenskabelige promotioner ved Upsala universitet først tog de
res begyndelse i det 18de århundrede.
Gustav II Adolf havde udrettet så store ting for universitetet, at der
var Jævnet hans nærmeste efterfølgere forholdsvis lidt at göre. Under for
mynderregeringen og til en vis grad også under dronning Kristina’s regimente
falder derfor hovedvægten på kanslerne Joh. Skytte’s og især Axel Oxenstjer
na’s visitationer ved universitetet, hvis væsenligste öjemed var at kontrolerc
givne normers efterlevelse og gennemførelse. Derimod reformeredes der kunde
i enkelte specielle retninger. Således stadfæstede dronning Kristina under 22
decbr. 1646 universitetets privilegier med adskillige tillæg og forbedringer,
hvoriblandt f. ex. den, at en professor, når han tog sin afsked på grund af
alder eller svagelighed, skulde beholde sin fulde lön, medens Gustav II
696
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
