Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LITERATURÖFVERSIKT.
ende kendetegn herpå kan mærkes, at kongens sekretær ved kroningsfesten
den 15 mårs 1607 fralistede universitetets rektor de privilegier, som vare
bievne tildelte det i året 1595, under påskud af, at kongen vilde bekræfte
og forbedre dem. »Men hverken de gamle eller de nye privilegier fik denne
enfoldige rektor mere at se». Selv under Karl IX vare derfor universitetets
kår alt andet end blide, og en lysere tid frembrød først, da den unge Gustav
II Adolf besteg tronen. Han begyndte med under 29 novbr. 1612 at gengive
universitetet dets fralistede privilegier, og under 25 juni 1625 udstædte han
et nyt privilegie-brev, i hvilket der fremdeles hjemledes universitetet og dets med
lemmer de almindelige akademiske rettigheder med egen jurisdiktion, borger
lige friheder o. s. v.; men af den tidligere intime forbindelse med kirken er
i det væsenlige ikke lævnet andet end ærkebispens hverv som prokansler. Samme
dag fik universitetet sine første konstitutioner, som på kongens vegne vare
underskrevne af Johan Skytte, men allerede i det følgende år ombyttedes med
nye, som vare udarbejdede under Axel Oxenstjerna’s medvirkning. Derved
ordnedes i særdeleshed universitetets indre styrelsessæt, som tidligere havde
været i höj grad mangelfuldt og übestemt, idet de korporative organer, næra
lig konsistorierne, som i praxis dog blev til ét, rektoratet, dekanaterne, o. s.
v., organiseredes på en bestemt måde. Organisationen af det akademiske kon
sistorium som et selvstændigt kollegium bidrog væsenlig til efterhånden at
løsne forbindelsen med kapitlet, under hvilket lærerkollegiet tidligere var blev
et indbefattet hvilken adskillelse imidlertid for så vidt havde en mindre
behagelig følge for universitetet, som det derefter mistede den repræsentation
indenfor den gejstlige stand, som forbindelsen med kapitlet tidligere havde
affødt. I regeringsformen af 1634, ved hvilken rigsdagens sammensætning
første gang bestemtes, blev der derfor ikke indrømmet universitetet nogen plads;
og skönt regeringen endnu nogle gange senere indkaldte deputerede fra uni
versitetet til rigsdagen, vilde den dog ikke indrømme universitetet en bestemt
ret til at repræsenteres sammesteds. I henseende til rektoratet kan navnlig
mærkes, at konstitutionerne for første gang forudsatte tilværelsen af »rector
illustris». Det var i reglen unge adelsmænd, som studerede ved universitet
et, der valgtes til at beklæde posten som sådan. I årene 1626—27 beklæd
tes den således af Axel Oxenstjerna’s 17-årige sön Gustav, i årene 1634—35
af hans 20-årige brodersön Gabriel Gabrielsson, i årene 1639—40 af den 18-
årige Magnus Gabriel de la Gardie, og i årene 1643—44 af den 20-årige
Bengt Gabrielsson Oxenstjerna. Overdragelsen af disse hædershverv afgiver
et bevis på den begunstigede stilling, som de adelige indtog ved universitetet,
hvor de også i processionerne gik lige efter rektor foran professorerne. Men
hvis nogen vilde forarges herover, må han på den anden side betænke, at de
svenske adelsmænd dog ikke holdt sig for gode til at søge rigets almindelige
höjskole, hvor tvært imod som forfatteren godtgör de store ætter glim
rede med en rigdom af navne, medens der i andre lande, hvis adel langtfra
udmærkede sig ved samme fremragende dygtighed og patriotiske sindelag som
den svenske, ødedes mange penge på egne »ridderlige akademier». Universi
tetets langvarige savn af en kansler var alt en rura tid forinden konstitutioner
nes udstædelse blevet afhjulpet, idet kongen i året 1622 til samme post havde
udnævnt rigsråd Joh. Skytte, stifteren af det Skytteanske professorat i veltal
enhed og politik, der i året 1646 efterfulgtes af Axel Oxenstjerna, ved hvis
død i 1654 Magnus Gabriel de la Gardie udnævntes til kansler. Lærer-an
tallet normeredes først ved kongebrev af 19 septbr. 1613 til samme antal som
tidligere, næmlig 8, af hvilke to vare theologer, én professor i politik, hi
storie og jura, én i medicin og fysik, én i astronomi, én i mathcmatik, én i
logik og rhetorik, én i poesi og græsk; men den 13 april 1620 udfærdiges
695
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
