Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KUNST- OG INDUSTRIUDSTILLING I KØBENHAVN 18 79.
somhed eller ved efterligning af den. Men det har allerede fra et na
tionalt synspunkt sin store betydning at vide, hvad der har været
mellem det danske folks hænder, hvad det har omgivet sig med og
taget i brug; og i denne henseende gav udstillingen rig, positiv og
sikker oplysning. Man er jo allerede for længst kommen på det rene
med, at et folks historie ikke er fortalt med dets statsbegivenheder, men
at dragter og husgeråd, vugger og sænge have en selvstændig betyd
ning ved siden af dokumenterne i udenrigsministeriets arkiver. Der
spörges fra dette synspunkt ikke efter genstandenes större eller mindre
værd som frembringelser af kunst og industri: det sande billede af
folkets tilstand og levevis skal frem for dagens lys, hvad enten det
tyder på armod eller på rigdom, på smag eller på vansraag. Den
kulturhistoriske interesse, som naturligvis i sin strængere videnskab
elige betydning kun kan være enkeltes sag, støttes her desuden af
nationalfølelsen, hvori alle ere delagtige. Al denne privatejendom,
alle disse familieskatte ere i mere omfattende betydning nationalejen
dom og have som sådan et affektions-værd, hvori ingen Dansk er ganske
udelagtig. Ja, denne følelse gör sig måske i den seneste tid endogså
gældende hos os med en vis overdrivelse, en vis sentimentalitet; det
er halvvejs blevet mode nu at nære et elegisk sværmeri f. ex. for de
ærværdige sølvkruse, af hvilke vore forfædre have drukket sig deres
rus. Men uden hensyn til overdrivelserne er nationalfølelsen i sin ret,
når den erklærer, at folkets efterladenskab i ingen retning er den lige
gyldig. Kun må man vogte sig for, at denne følelse skal føre til en
overvurdering af, hvad genstandene ere i sig selv, føre til, at de op
stilles som mønstre for fremtidens kunstneriske eller industrielle virk
somhed.
Her stå vi ved det, som efter vor mening har været misforståelsen
af udstillingens betydning. Man har hyppig kaldt den en kunstindu
striel udstilling. Jeg sigter her navnlig til en forfatter, som i flere
henseender har större kompetence end andre, næmlig hr. kand. Ca
millus Nyrop, bekendt af sine fortjænstfulde skrifter om håndværkets
og industriens historie i Danmark. Jeg kunde også nævne en anden
fremragende forfatter, næmlig etatsråd Meldahl, Kunstakademiets direk
tør, som i en artikel, der rigtignok offenliggjordes samtidig med ud
stillingens åbning, betragtede dens betydning under synspunktet af
kunstindustri. Ja, ganske vist: under dette synspunkt kan man jo be
tragte alt, hvad fortiden har efterladt os, i alt fald for så vidt som det
ikke bör betragtes som den rene kunst. Ellers er der ikke nogen gen
stand, som livet tager i brug, så ringe, at den, om den end ikke er en
frembringelse af kunstflid, så dog i alt fald burde være det. Men det,
som jeg tillader mig at kalde misforståelsen, indtræder, uår man sam
menblander det udbytte, man kunde drage af udstillingen, med den
vigtige og betydningsfulde bestræbelse; at fremme vort lands kunst-
701
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
