Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
industri, at skabe industri-museer o. s. v. en sag, der i flere år bar
stået på dagsordenen ber hjemme og med den störste ret bar vakt en
levende interesse. Men med hvilken ret vil man göre hine genstande,
som vare udstillede på Vesterbro, til mønstre for vor, d. v. s. for nu
tidens og fremtidens kunstindustri? For at besvare dette spörgsmål
må man have en kritik af deres værd som frembringelser af kunstin
dustri ; her slår deres uomtvistelige værd som kulturhistoriske dokumenter
ikke til, lige så lidt som deres affektions-værd for nationalfølelsen.
Kunde man endda betragte dem som ejendommelige, helt selvstændige
frembringelser af den danske nations smag og skønhedssans, så vilde
det være berettiget at tilskrive dem en stor betydning for nutidens in
dustri. Men derpå tænker vel ingen; hr. Nyrop selv har gennem nogle
specielle undersøgelser (offenliggjorte i ”Berlingske Tidende”) be
kræftet det indtryk, som vi, der ikke have nogen særlig sagkundskab
i den danske industris historie, have modtaget: at vore fædres indu
strielle kultur til ethvert givet tidspunkt snarest må betragtes som et
affald af en skabende virksomhed, hvis tyngdepunkt bestandig har
ligget udenfor Danmark selv.
Vi glemme ikke, at der går en historisk retning gennem nu
tidens kunstindustri, at den for det meste føler sig mere tryg ved
at danne sig efter de fra fortiden overleverede stilformer, end ved at
betro sig til en ganske fri æsthetisk følelse, end sige til æsthetiske
regler, som spekulative hoveder kunne udgranske i deres studerestue.
Vi hylde selv den mening, at nutiden på alle sådanne områder er bund
en til fortiden, og tilskrive de skönheds-forestillinger, der ikke have
gennemgået en grundig historisk opdragelse, et meget tvivlsomt værd.
Men derfor mene vi ikke, at alt, hvad der er historisk, er lige godt,
lige mønsterværdigt. Studerer man historien noget grundigere, afgiver
den selv et kriterium for, hvad der har og hvad der ikke har den
höjeste værdi. Man skal efterspore hovedstrømningen i kunstindu
striens historiske bevægelse; man skal mærke sig, hvad der er frem
bragt på første hånd, i kraft af et friskt og nyt blik på opgaven.
Dette historiske studium vil være den aller bedste og gyldigste æsthe
tik. De frembringelser, der ligge indenfor denne hovedstrømning, ere
altid dem, som frembyde den störste finhed, ejendommelighed, frisk
hed i form og farve og fuldkommenhed i teknik. Man skal skelne de
ledende og mønstergivende exemplarer fra efterligningerne på anden
eller tredje hånd, som ere frembringelser af en uselvstændigerc, sløv
ere, råere følelse; man får endda hele historien med alle dens ejen
dommelig udviklede stilformer til sin rådighed. I studiet af de yp
perste og i og for sig mest selvstændige arbejder ligger der desuden
en tilskyndelse til selv at være selvstændig på den rette måde, til at
give sin egen følelse spillerum uden at lade den slå over i vild vil
kårlighed. Men at eftergøre eftergörelser er en idræt, som fører ud
702
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
