Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
For at yde fuld retfærdighed imod den på andre områder så store
Holberg må man ej heller overse, hvilken definition han selv giver
af den despotisme, der synes at være hans ideale statsform: »Despo
tismus, enten den findes ndi Africa eller Europa, udi moraliserede eller
umoraliserede Lande, kand ikke anderledes defineres end en arhitraire
Regiering, hvor Regenten efter de ældste Patriarchers Exempel haver
Hals og Haand over Undersaatterne, saa at hans Villie er Landets
Lov. Saadan Definition er overeensstemmende med den Beskrivelse,
som alle Moralister og Politici giøre, og, naar saa er, vises af utallige
Exempler, at under gode Despoter Undersaatterne kand leve udi Lyk
salighed, og at Dyd og Ronneur have Sted udi saadan Regiering saa
vel som udi Democratier, Aristocratier og indskrænkede Monarchier»
(Hb. 54). Et sådant exempel har han tilföjet i sine ”Remarques”,
hvor epistel 514 ender således: »Vore konger her [i Danmark], uagtet
de ere beklædte med en magt uden grænser, bevise dette (mettent
cecy en évidence)». Den frie statsform derimod fordommer han, som
om noget godt ikke vel kunde trives under den. »En habile Lærer,
der har udstuderet Folke-Regierings Egenskab og de Frugter, som
den gyldene Friehed og fortryllede Liighed føre med sig», siger Hol
berg, må »ikke betiene sig af den Catechisation, som Autor foreskriver»
(jvf. Mtq., I. 143—161, især s. 144—148 om opdragelsen i monarki
erne), »men heller give sin Discipel efterfølgende Præcepta: nemlig:
»»eftersom du er beskikket til at blive Borger udi en Frie-Stad, som
regieres af den heele Almue; da maa du 1.) beflitte dig heller paa
Apparence end Realitet, efterdi Erfarenhed viser, at Almuen gemeen
ligen tager Skyggen for Legemet. Dix maa 2.) ideligen criticere og
mynstre Øvrighedens Anordninger; thi det vil erhverve dig Anseelse
blandt dine Med-Borgere, og bane dig Yey til Æres Poster. Du maa
3.) beflitte dig paa Tale-Konst og Svadsighed, som kommer meest til
pas udi store Folke-Forsamlinger; Thi Erfarenheden viser, at Tale-
Konsten har stedse været et Hoved-Studium udi Frie-Stæder, efterdi
en konstig Orator kand føre Almuen ved Næsen, hvor han vil have
den. Du maa 4.) beflitte dig paa Skinhellighed, hvorved forunderlige
Ting udi Democratier kand udvirkes»». »Thi», hedder det kort der
efter, »saasom Regieringen er i den heele Almues Hænder, og de fleeste
Mennesker ere enten onde eller vankundige, saa kand man vente, at
efter de fleeste Stemmer ofte intet Got kand sluttes» (Pib. 47—48).
I de sidst-anførte ord røber sig den satiriske forfatters pessimistiske
livsanskuelse; og en sådan vil som oftest vise sig forbunden med
illiberale politiske meninger. I øvrigt vil man ikke kunne nægte, at
ovenstående ironiske »præcepta» endnu kunne finde anvendelse, næm
lig hvor den politiske frihed misbruges; men til gengæld må man
være så billig at indrömme, at anvendeligheden ikke vilde tabe meget,
om man ændrede nogle af de brugte udtryk til de modsatte: »den
768
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
