Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MONTESQUIEU I HOLBERG’s OG TIIOHILU’S OMDOMME.
Det samme kand siges om fast alle Europæiske Frie-Steder. Udi
mavre og ufrugtbare Lande derimod som Rysland, det store Tartarie
&c. er Eenevolds-Regiering. reyse sig af andre
Aarsager end af Jordens Beskaffenhed. De flyde gemeenligen af
Hændelser» (Hb. 82—83). Den overdrevne vægt, Montesquieu læg
ger på klimaet, snærter Holberg kortest og mest træffende i den lille
sætning, der i ”Reraarques” er fbjet til epistel 516: »On navale pas
la vertu avec l’air»; den er tilmed så fuldstændig fransk, at den synes
at tabe ved forsøg på at oversætte den.
Retfærdigheden byder dog også her at tilføje, at Montesquieu,
om han end noget ensidig fremhævede et og andet, ingenlunde var
blind for, at en mangfoldighed af andre momenter samvirker til at
betinge regeringsform og grundlove. Han nævner ej alene klimaet
og landets beskaffenhed, men også beliggenhed, størrelse, befolkningens
levevis, religion, tilbøjeligheder, rigdom, antal, handel o. s. v., så vel
som alle disse momenters indbyrdes forhold. »Jeg vil undersøge alle
disse forhold», siger Montesquieu i sin første bog; »tilsammen danne
de, hvad man kalder Lovenes And» {VEsprit des Lois ; Mtq., I. 106).
»Intet kan være klarere end denne erklæring», tilføjer en udmærket
politisk tænker i vore dage, Edouard Laboulaye, efter at han har af
trykt de ord, hvori Montesquieu så klart gør rede for lovgivningens
sammensatte opgave (”L
’Etat et ses limites”, Paris 1865, pg. 33). Et
spørgsmål er det ikke des mindre, hvorvidt det virkelig lykkedes
Montesquieu at granske hvert af disse momenter med samme fordoms
frihed. Dette har næppe i alle tilfælde været muligt i samme grad;
og den satiriske Holberg har et skarpt blik netop for hans svageste
side: den altfor store vægt, han lægger på naturen. Som modvægt
opstilles derfor mennesket, personen, lovgiveren. Men her går Holberg
atter til den modsatte yderlighed; og vor tid kan ikke være enig med
ham, når han så stærkt tager ordet for den personlige enestyrelse og
aldeles bryder staven over den folkelige selvstyrelse, den nyere tids
politiske ideal, blandt hvis banebrydere Montesquieu er en af de
snilrigeste.
IV.
Vi tage nu et stort skridt fremad i tiden, et skridt på 35 år i
tidsmål. Men vi glemme derved ikke, at imidlertid have Vøltaire,
Rousseau og »encyklopædisterne» skrevet, ej alene for Frankrig men
for hele Europa. Montesquieu’s modstandere vare bievne færre, hans
tilhængere flere; selv var han på 34te år udenfor den jordiske verdens
slagmark, Plolberg på 35te. En ny slægt var opvokset.
Den 22de mårs 1788 var en højtidsdag i den gamle svenske uni
versitets-stad Upsala. En disputations-akt overværedes af »snilleko-
771
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
