Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JUL. LANGE.
de erotiske hos unge kvinder, lægger han somme tider en bevidsthed
ind i minen, en klogskab på forholdet, som berører os noget prosaisk;
vi havde her hellere set en übestemtere, ungdommeligere drömmen h
Alligevel er han med hensyn til udtrykket overordenlig rig: han kan
more og interessere, han kan røre og sraælte, han kan lokke og smigre,
han kan ryste og forfærde. Han kan overhovedet, hvad han vil, og
navnlig kan han blæse en storm af lidenskab op, som ingen anden.
Men han kan og han vil intet, som går væsenlig ud over den öj e
blikkelige sindsbevægelse; det er netop hans ævne til at få
udtrykket for denne rigtig lysende frem på billedet, som giver hans
værker hint enestående herredomme over det første indtryk. Hans
pathos er aldeles gribende og betagende; om ham gælder det i sand
hed, at han græder, hvor mange andre sige, at de græde; men man
har alligevel en fornemmelse af, at det snart går over igen. Hans
mennesker ere så forbavsende elastiske, grundstemningen i deruder
en overstrømmende sundhed og vital livsglæde; og netop fordi de ere
så sunde, ere de tilgængelige for ethvert indtryk, lige fra de letteste
til de dybeste og voldsomste; men i ethvert fald antage de snart
igen deres runde form. Intet formår at tære på dem, at angribe
grundlaget i deres væsen, selv ikke den dybeste sorg; det er altsam
men kun farverige skyer, som drive hen forbi solen. Desuden får
det lyse og sangvinske temperament, som danner underströmmen i
Rubens’s hele kunst, og som giver enhver stemning en forhöjet farve
glans, aldrig lov til at hvile rolig i sin egen grund, således som vi
f. ex. finde det hos Titian. Også glæden, nydelsen, velværet skildrer
han i øjeblikkelig bevægelse, i en hastig overgangsstemning, helst
endog i oprør og hvirvel. At leve, og at føle at man lever og at
blodet ruller dette har aldrig fået et mere umiddelbart og kraftigt
eller et mere mangfoldigt udtryk, end i Rubens’s kunst.
Så rig som Rubens er som psykolog, kan man altså i det hele
ikke sige, at han er dyb. Den kristelige kunsts gamle nedarvede
motiver tabe under hans behandling tit meget af det indholdsværd,
som de have f. ex. under Lionardo’s og Rafael’s, idet det stærke,
lidenskabelige og materielle indtryk må erstatte det åndelige, og det
uagtet Rubens synes at have været kirken en mere hengiven og lydig
sön, end i alt fald Lionardo var det. På Rubens’s to store hoved-
1 Atalanta, som modtager vildsvinehovedet af Meleager (Dresden); Andromeda,
som befris af Persens (Madrid).
40
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
